Store karakterudsving på skoler

Mens en klasse på en folkeskole brager igennem med fine karakterer et år, kan den næste klasse i det nøjagtig samme fag på den nøjagtig samme skole opleve markant dårligere resultater året efter. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, som for første gang har offentliggjort karaktererne på landets folkeskoler fra 2000 og sammenlignet dem med tallene fra 9. klasses afgangsprøve sidste år. Store forskelle Og de viser for eksempel store forskelle på karaktergivningen i dansk retskrivning. Gennemsnittet rykkede sig over en hel karakter på mere end hver tiende folkeskole, mens karaktererne i mundtlig matematik havde næsten tilsvarende udsving på 34 folkeskoler. For svingende De store udsving bekymrer Venstres uddannelsespolitiske ordfører Gitte Lillelund Bech. Hun mener, at de er udtryk for, at undervisningen i folkeskolen er alt for svingende. »Det er et problem, folkeskolerne skal tage meget alvorligt. Man bliver nødt til at diskutere, om undervisningen i nogle klasser bliver grebet forkert an. Nogle lærere bruger måske undervisningsmetoder som er knap så gode. Derfor får vi de store udsving. Og det er synd, for det går i sidste ende ud over eleverne«, siger hun. Overraskende På Stige Skole i Odense faldt gennemsnittet et år med næsten to karakterer i mundtlig dansk, mens en anden 9. klasse året efter præsterede at hæve snittet med over to karakterer fra 6.87 til 9 i det samme fag. Men det får ikke skoleinspektør Jens Otto Dalhøj til at kigge undervisningen efter i sømmene. »Jeg vidste godt, at der har været store udsving i mundtlig dansk, men at det slog så meget igennem overrasker mig. Vi vil ikke ændre på undervisningen, men fortsat styrke det faglige samarbejde mellem lærerne. Det er først og fremmest det forskellige elevpotentiale fra år til år, der giver de store udsving«, vurderer skoleinspektøren. Den holdning deles af professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som advarer politikerne mod at bruge de svingende karakterer som et barometer på kvaliteten af undervisningen. Uegnet manual »Det har først og fremmest noget at gøre med elevsammensætningen i den enkelte klasse. Et år kan du have en rigtig god klasse, hvor enkelte dygtige elever trækker det samlede gennemsnit op. Næste år kan det se anderledes ud. Tallene kan derfor slet ikke bruges til at vurdere undervisningen«, fastslår professoren. Han mener i det hele taget ikke, at forældre skal bruge karaktergennemsnit som en manual til at vælge den bedste folkeskole. »Faktisk kan disse statistiske manøvre ikke bruges til særligt meget. Den gode undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og ikke i, hvor højt et gennemsnit de enkelte klasser præsterer til afgangseksamen. Sådan er det også formuleret i folkeskoleloven«, siger Niels Egelund. DL er btænkelig Også Danmarks Lærerforening er betænkelig ved, at politikerne bruger undersøgelsen til at vurdere undervisningen i folkeskolen. Man erkender dog, at nogle lærere selvfølgelig er dygtigere end andre, og at det kan være udslagsgivende for undervisningens kvalitet. Folkeskolerne skal derfor opfordre de gode lærere til at dele ud af deres viden. 'Så ens undervisning som muligt' »Du kan have tre særligt gode dansklærere på en enkelt skole, og de skal have mulighed for at dele ud af deres viden til de mindre erfarne lærerkræfter. Målet er selvfølgelig at skabe en så ens undervisning som overhovedet muligt, og det sker netop ved at styrke det faglige samarbejde på skolen. Samtidig er det klart, at undervisningen ikke kun kan måles på karaktergennemsnittet«, siger Jørgen Stampe formand for det pædagogiske udvalg i Danmarks Lærerforening. »En klasse kan et år have en helt særlig dynamik, som gør, at de kommer ud med rigtig gode karakterer, mens det går dårligere i en anden klasse året efter, fordi den klasse er knap så god. Derfor skal man være varsom med at bruge undersøgelsen til at vurdere kvaliteten af lærernes undervisning i de enkelte klasser«, siger Jørgen Stampe.