Skolelærer på rekordtid

Ufaglærte skal have chancen for at uddanne sig til lærere på bare to år. Normalt tager en læreruddannelse fire år, men den akutte mangel på lærere får nu Undervisningsministeriet til at slå dørene op, for at også folk uden tidligere uddannelse kan tage plads bag katederet. »Manglen på lærere er stor. Og i stedet for at hive folk ind fra gaden i vikarstillinger, er det bedre, at de får en kort uddannelse, så vi hurtigt kan få dem ud på skolerne«, siger styrelseschef i Undervisningsministeriet Ivan Sørensen. Optagelsesprøve plus livserfaring De kommende lærere skal først igennem en optagelsesprøve for at komme ind. Ud over en god portion livserfaring og en 9.- eller 10.-klasses afgangseksamen er det eneste kriterium, at den vordende lærer er mindst 25 år. »Forudsætningen for at få denne her uddannelse er, hvad man har med i bagagen. Her vil tidligere arbejdserfaring og livserfaring i det hele taget tælle højt, og vi vil i mindre grad skele til eksamenspapirerne«, siger Ivan Sørensen. Undervisningsministeriet har sammen med Kommunernes Landsforening allerede fremlagt planer om en etårig lynuddannelse for folk med en faglig uddannelse. Fagforening advarer Det ny forslag skal kaste endnu flere lærere af sig, men Danmarks Lærerforening advarer kraftigt mod den ufaglærte arbejdskraft. »Det vil ganske enkelt forringe undervisningen. Man kan ikke nå at få tilstrækkeligt med faglige og pædagogiske kompetencer på kun to år. Selv de lærere vi har i dag, som har en uddannelse på fire år, har en hård start, når de først skal til at undervise i folkeskolen. Det er helt hul i hovedet at tro at folk med mindre uddannelsesbaggrund kan klare den samme opgave«, siger Stig Andersen næstformand i Danmarks Lærerforening. Skaber langsigtet problem Det er landets 18 seminarier, der skal tilbyde de ufaglærte den ny uddannelse. Men også herfra bliver den ny toårige uddannelse mødt med hård kritik. »Man løser nok et akut problem med lærermangel i folkeskolen, men skaber til gengæld et mere alvorligt problem på længere sigt. Folk med en så ringe uddannelse bag sig, vil få svært ved at begå sig i en moderne folkeskole. De vil hurtigt blive kørt ud på et sidespor, fordi deres faglige viden er for ringe, og det vil i sidste ende ramme undervisningen«, siger formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling Per Frimer-Larsen: Mangel i provinsen »De nye lærere vil blive folkeskolens B-hold. Deres kompetencer vil ikke række til at indgå i et fagligt samarbejde med andre lærere, og de vil opleve undervisningen som uoverkommelig. Det kan hverken de selv eller eleverne være tjent med«, vurderer rektorforsamlingens formand. Skolerne i provinsen vil over de næste fem år mangle 1.500 lærere om året, men direktør i KL Niels Bertelsen mener langt fra, at situationen er katastrofal. »Det er især skolerne langt fra seminariebyerne og i de helt små landsbyer, hvor lærermanglen er størst. Men generelt kan vi godt få besat lærerstillingerne. Vi er langtfra en situation, som jeg vil kalde panikagtig«, siger Niels Bertelsen. Friske kræfter nu Styrelseschef i Undervisningsministeriet Ivan Sørensen fastholder imidlertid, at folkeskolen vil stå i alvorlige problemer, hvis der ikke tilføres friske kræfter her og nu. »Set i lyset af den forventede lærermangel er det vigtigt, at vi opkvalificerer de mange, der i dag kommer ind i skolen og tager arbejde uden at have en uddannelse«, siger styrelseschefen. Stop lærerflugt Den vurdering deles ikke af Danmarks Lærerforenings næstformand, Stig Andersen. Han mener, at lærerflugten fra folkeskolen er et mere akut problem. »Vi ved, at flere og flere uddannede lærere forsvinder fra folkeskolen. Samtidig springer alt for mange nyuddannede fra, når de først kommer ud og arbejder. Arbejdspresset er simpelthen for stort, og derfor bør man gøre alt for at forbedre arbejdsforholdene i folkeskolen før vi kaster os over nye tiltag. At uddanne ufaglært arbejdskraft er en hovsaløsning, som på længere sigt vil gå ud over kvaliteten af undervisningen«, siger Stig Andersen.