Uro om læreruddannelse

En ny læreruddannelse, hvor pensum populært sagt spoles igennem på dobbelt hastighed, får nu en ellers trofast medspiller til at advare imod panikløsninger. Det er Undervisningsministeriets nye bud på en kvik, to-årig læreruddannelse, der får Kommunernes Landsforening til at mane ministeriet til besindighed. Den nye uddannelse er tiltænkt mennesker uden boglig baggrund, men med en relevant erfaring, for eksempel hentet fra medhjælperarbejde i en børnehave. Ifølge det nye udspil fra Undervisningsministeriet kan de mennesker få deres erfaringer målt, vejet og eventuelt godskrevet, så de kan slippe med to års seminariestudier imod normalt fire. Ideen med lynuddannelsen er at skaffe nye lærere i en tid, hvor der ikke er uddannede lærere nok. Også Kommunernes Landsforening (KL) mener, at der mangler lærere, og har beregnet, at der fra næste sommer vil mangle 1.500 lærere om året på landets godt 2.000 skoler, og at manglen vil tage til, så der om fem-seks år vil være en manko på omkring 3.500 lærere hvert år. Det sker blandt andet på grund af en stor pukkel af nogenlunde jævnaldrende lærere, der i løbet af få år skal på pension: 'Årgang 46' er nærmest et begreb i skoleverdenen, fordi rekordmange lærere født i det år - samt også i årene lige før og efter - i løbet af få år vil følges ad ud af folkeskolen. Ingen grund til panik KL har derfor selv stået blandt de forreste med efterlysningen af en lynuddannelse af lærere og har været med til at udvikle ideen om de to såkaldte merituddannelser, der hidtil har været i spil: Én, hvor mennesker med pædagogisk uddannelse kan tage et til halvandet års faglig overbygning, og én, hvor mennesker med faglig baggrund som for eksempel universitetskandidater kan tage et års pædagogisk overbygning. Men Undervisningsministeriets seneste ide om en uddannelse, hvor ufaglærte kan få godskrevet erfaring, får KL's uddannelsesafdeling til at anbefale forsigtighed: »Vi ønsker at fastholde kvaliteten i folkeskolen og ser ingen grund til panikagtige løsninger«, siger direktør Niels Bertelsen. »Det er faktisk nærmest bedre at tage en ind fra gaden i en kortere periode end at sætte noget systematisk i gang af dårlig kvalitet. Der er 35-40 gode år i en lærer, og der er ingen grund til i panik at sikre fem år, hvis det betyder, at man bagefter skal slås og flytte rundt med folk i 35 år«. Niels Bertelsen vil ikke udelukke, at uddannelsen vil kunne skaffe »et mindre antal udmærkede lærere«. »Men man skal omgås det her med varsomhed. Der er jo ofte nogle grunde til, at de her folk valgte at tage ud at sejle eller at arbejde i en børnehave først - det handler jo blandt andet om deres boglighed. Man kan lære meget af livets skole, men i realiteten tror jeg, at den gruppe, der kan blive tale om, vil være meget lille, og man skal være varsom med at lave noget, der kan skabe en masse turbulens for måske at få 50 lærere om året«, siger KLs uddannelseschef. Svært at se logikken Lærernes formand, Anni Herfort Andersen, er endnu mere negativ og har decideret svært ved at se logikken: »I den ene uge sætter man en ny læreruddannelse i gang med fire linjefag for at styrke fagligheden, og man taler om, hvorvidt de finske børn måske er så og så dygtige, fordi deres lærere har en højere uddannelse. I den næste uge skal vi til at uddanne ufaglærte til lærere på to år. Det skriger til himmelen, og man lokker i hvert fald ikke nye unge lærerstuderende til ved at vise dem, at det også kan gøres med en discountuddannelse på to år«, mener lærerformanden, der ikke i princippet har noget imod livserfaring: »Jeg har selv undervist i tysk med en god portion livserfaring. Men det kom der ikke noget godt ud af« Fungerende undervisningsminister Helge Sander (V) understreger, at regeringen »ikke pludselig prioriterer korttidsuddannelser frem for seminarieuddannelser«: »Men alternativet er jo, at der vil blive ansat folk, der slet ikke har nogen uddannelse. Ude i de kommuner, hvor man sidder med problemerne, når man skal ansætte, tror jeg nu nok, at der skal være opbakning til det her«, vurderer Helge Sander.