Dna udpeger fem i gruppevoldtægt

Lyt til artiklen

Dna-profiler fra de fem mænd, der sidder fængslet i sagen om den formodede gruppevoldtægt på Nørrebro i København, er fundet på kvinden, der har anmeldt voldtægten. Ifølge vicekriminalinspektør Jørgen Krog fra Frederiksberg Politi er der i nogle af tilfældene tale om, at dna-profilerne stammer fra sæd. Flere kan blive udpeget Han understreger, at det endelige svar fra Retsgenetisk Institut om dna-prøverne endnu ikke er klart. »Derfor kan det godt være, at der bliver fundet dna-profiler fra andre personer end de fem, men det ved vi først senere«, siger Jørgen Krog. 11 mænd sigtet I alt 11 personer er sigtet i sagen om massevoldtægten, der ifølge kvindens forklaringer skete, efter at hun i starten af december blev inviteret med ind til en julefrokost i et nedrivningsfirma. Her tvang nogle af festdeltagerne hende ned i en baggård, hvor hun blev voldtaget af flere mænd, har hun fortalt politiet. Nægter voldtægt Trods de mange sigtede, har politiet koncentreret efterforskningen om de fem af mændene. Selv har de fem fængslede forklaret, at kvinden frivilligt gik med til at have sex med dem. To af de fem fængslede var længe på fri fod og eftersøgt af politiet, men de meldte sig selv i fredags af frygt for, at ordensmagten ville gøre alvor af trusler om at offentliggøre billeder af dem. Oprindeligt besluttede Retten på Frederiksberg ikke at varetægtsfængsle de fem mænd, men den kendelse omstødte landsretten. Alle fem er nu foreløbigt fængslet frem til den 8. februar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her