Den tidligere EU-kommissær Henning Christophersen (V) bliver regeringens repræsentant i det kommende EU-konvent, som skal forberede en traktatændring. Folketinget har endnu ikke udpeget de to andre danske medlemmer af EU-konventet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger, at han fortsat anbefaler det borgerlige valgforbund bestående af Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti at udpege et folketingsmedlem fra et parti, som er EU-skeptikere. Det borgerlige forbund ventes ifølge statsministeren at diskutere sagen senere på ugen.
Henning Christophersen i EU-konvent for regeringen
Lyt til artiklen