Finansministeriet lemper udgiftsstop

Lyt til artiklen

Det bombastiske udgifts- og ansættelsesstop, som finansminister Thor Pedersen (V) indførte i december, bliver nu lempet. Ministerier og statslige institutioner får dermed friere hænder til at købe kopimaskiner, sende medarbejdere på kursus og ansætte nyt personale, uden først at skulle spørge om lov i Finansministeriet. Det fremgår af en ny vejledning, ministeriet netop har udsendt, skriver Kristeligt Dagblad. Oprindelig skulle man søge dispensation til enhver ekstraordinær udgift på 25.000 kr. eller mere, men nu hæves beløbsgrænsen til 200.000 kr. for hver enkelt disposition. »Finansministeriet må have erkendt, at det var umuligt at administrere det første cirkulære, som blev udsendt i december. Man har jo ikke skullet købe ret mange kopimaskiner eller computere, før grænsen på de 25.000 kr. blev nået«, siger SF's finansordfører, Ole Sohn. Han mener, at baggrunden for lempelsen er, at Finansministeriet er druknet i ansøgninger om dispensationer fra udgiftsstoppet. Efter nytår lå der 250 ansøgninger, og siden er der kommet flere til. Finansministeriet kunne mandag ikke oplyse det præcise tal på ansøgninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her