Lamperne i cockpittet blinkede og indikerede både røg og ild i kabinen, da piloten i et SAS-fly på vej til Stockholm i dag valgte at slå alarm for derefter at vende om og lande i Københavns Lufthavn i Kastrup igen. Ni brandkøretøjer, fem ambulancer og et lægehold blev øjeblikkeligt dirigeret til lufthavnen, mens adskillige andre redningskøretøjer fra det meste af Sjælland blev bedt om at køre i retning af København. Men der var tale om en teknisk fejl og ikke skyggen af hverken røg eller ild, oplyser vagthavende René Therming fra politiet i lufthavnen. Flyet landede uden problemer, og alarmen blev afblæst.
Teknisk fejl i fly årsag til storalarm i lufthavnen
Lyt til artiklen