Medicinudgift stiger

Amternes udgifter til medicin steg sidste år med en halv milliard kroner i forhold til året før. Det er en realvækst på 11 procent og cirka dobbelt så meget som forudsat i økonomiaftalen med regeringen. »Det går helt galt. Og der er kun et sted, vi kan tage penge - nemlig på skatten«, siger direktør i Amtsrådsforeningen Otto Larsen. Fra 1999 til 2000 steg det offentliges medicinudgifter kun med fire procent. I alt brugte amterne i 2001 4,6 mia. kroner i form af sygesikringstilskud til medicin. Hertil kommer udgifterne for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Otto Larsen anslår, at det offentliges samlede udgifter til medicin sidste år inklusive de to hovedstadskommuner steg med op mod 650 millioner kroner. »I aftalen med regeringen havde vi regnet med en stigning på fem-seks procent. Så vi er stærkt foruroligede over udviklingen. Derfor er vi sammen med lægemiddelindustrien og apotekerne i gang med en analyse af årsagen. De foreløbige resultater tyder på, at stigningen ikke kun skyldes introduktion af nye og dyrere former for medicin, men også en reel stigning i forbruget«, siger Otto Larsen. Priserne faldet Det er ikke de kendte medicinmærker, som har været på markedet i flere år, der er blevet dyrere. Tværtimod tyder undersøgelsen på, at priserne på de 'gamle' produkter er faldet. Det er sket i forbindelse med den nye lov fra sidste sommer om tilskud til medicin. Den indebærer, at sygesikringens tilskud regnes ud efter den europæiske gennemsnitspris på det enkelte præparat eller - for præparater der virker ens - på basis af den billigste pris. Reelt større forbrug Det er en ordning, der tilskynder lægerne til at udskrive den billigste medicin. »Men der sker en omlægning af forbruget fra gamle, billigere til nye og dyrere medicintyper. Og samtidig ser vi altså en reel stigning i forbruget. Det er vi nu ved at se nærmere på for at få analyseret, hvad den stigning skyldes. Hvad det er, folk bruger mere af«, siger Otto Larsen. Sidste år kom amterne til at hænge på en ekstraregning på omkring 300 millioner kroner til medicin for år 2000 - ud over det, der var forudsat i aftalen med regeringen om bloktilskud. Otto Larsen frygter, at det samme kan ske som følge af de uventede merudgifter i 2001, fordi formuleringen i aftalen ikke udtrykkeligt nævner muligheden for efterregulering. »For år 2002 er aftalen klart formuleret. Den nævner både op- og efterregulering af beløbet til medicinudgifter. Men for 2001 kan det blive et problem. Og det kan betyde, at de penge kommer til at mangle til at nedbringe ventelisterne. Vi kan jo ikke bruge de samme penge to gange«, siger Otto Larsen.