Der er nu taget et nyt vigtigt skridt i retning af at kunne behandle eller kurere sygdomme som gigt og Alzheimer med stamceller. Det sker efter at en gruppe forskere i USA mener at have fundet stamceller i knoglemarven hos voksne, der formodentlig kan bruges til at dyrke nyt væv og nye organer, skriver Berlingske Tidende tirsdag. Tidligere har forskere ikke ment, at det var muligt at dyrke væv som blandt andet hjerneceller og muskler uden at anvende stamceller fra menneskefostre, og den behandlingsform har været kritiseret for at være uetisk. I Danmark modtages resultatet, som er offentliggjort i tidsskriftet New Scientist, med stor interesse. Skridt i rigtig retning Overlæge ved Århus Amtssygehus, Peter Hokland, som forsker i leukæmi og stamceller, siger: »Det er absolut et skridt i den rigtige retning. Hvor dogmet før var, at vi skulle have fat i stamceller, der var fra fostre, og dermed meget umodne, så rykker vi os mere og mere i retning af, at vi også kan bruge de voksne stamceller«, siger Peter Hokland. Formand for Etisk Råd, Erling Tiedemann, hilser også nyheden om de voksne stamceller velkommen. »De etiske problemer knytter sig jo netop til de stamceller, der hentes hos fosteranlæg, mens der ingen etiske problemer er forbundet med at bruge stamceller fra voksne«, siger Erling Tiedemann. Peter Hokland tror dog ikke, de nye resultater betyder, at man helt kan undgå at bruge celler fra fostre til stamcelleforskning. I hvert fald ikke foreløbig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























