Landets amter og kommunerne skal spare en mia. kr. på deres budgetter, før finansminister Thor Pedersens (V) finanslov går op. Ifølge Berlingske Tidende viser en gennemgang af statens budget for 2002, at regeringen forudsætter, at amter og kommunerne reducerer deres overskredne budgetter fra to til en mia. kr. i det kommende år. Amter og kommuner har oversteget budgettet med to mia. kr. i forholdt til den aftale, de i juni sidste år indgik med den daværende regering. Men i det nye finanslovsforslag går Thor Pedersen ud fra, at underskuddet reduceres til det halve. Regeringen har endnu ikke indgået en ny budgetaftale med landets amter og kommuner, men formanden for Kommunernes Landsforening Anker Boye (S)mener ikke, at regeringen kan give med den ene hånd for derefter at tage med den anden. Han forventer derfor ikke, at budgetoverskridelserne får betydning for den halve mia. kr, regeringen nu har øremærket til ældrepleje i kommunerne. »Vi er altid villige til at snakke med regeringen, men vi siger nej til at reducere vores bugetter for at få lidt igen. Vi siger ja til at få en serviceudvidelse på en halv milliard kronder,« siger Anker Boye til Berlingske Tidende. Tidligere finansminister Pia Gjellerup (S) mener også, at den nye regering er optimistisk, hvis den tror, kommuner og amter bare sådan kan halvere budgetoverskridelserne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























