Kulden bliver energirigtig

Lyt til artiklen

Den danske køleskabsfabrik Gram Commercial har udviklet nogle uhyre energieffektive køle- og fryseskabe til storkøkkener for eksempel på hospitaler, plejehjem og hoteller. Salgsdirektør Finn Jensen fra Gram Commercial oplyser, at de nye kolde skabe bruger omkring 70 procent mindre el end de Gram-skabe, der i løbet af få dage tages ud af produktion. Projektleder, civilingeniør Per Henrik Pedersen fra Teknologisk Institut har målt på de nyudviklede køle- og fryseskabe fra Gram Commercial, og han bekræfter, at der er tale om markante forbedringer. Den største energibesparelse »Det er den største energibesparelse, vi har målt på de projekter, vi har været involveret i gennem de seneste år«, siger Per Henrik Pedersen. Gram Commercial har ifølge Finn Jensen investeret et tocifret millionbeløb på at kunne producere den nye generation køleskabe. Energistyrelsen har bidraget med 2,7 millioner kroner. Fire forklaringer Gram Commercial giver fire forklaringer på det nedsatte elforbrug: Et skift til naturlige kølemidler, intelligent styring, fjernet opvarmning til fordampning af rimfrost og brug af lavenergiventilation og -kompressorer. Ved at bruge naturlige kølemidler siger Gram Commercial samtidig farvel til brug af kontroversielle HFC-gasser. Hvis alle landets 50.000 køle- og fryseskabe i storkøkkener erstattes af de nye modeller, så fører det til et fald i CO2-udslippet fra 112.000 til 65.000 ton.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her