Politiet i Holstebro strammer for alvor nettet om det kontroversielle skolesamfund Tvind. Politiet har sigtet yderligere fire personer i sagen om skattesvindel for 75 millioner kroner i Tvinds Humanitære Fond, oplyser De Bergske Blade onsdag. Det samlede antal sigtede er nu syv, heriblandt Tvinds forsvundne grundlægger, Mogens Amdi Petersen, og Tvind-talsmand Poul Jørgensen. »Jeg kan bekræfte, at vi har sigtet yderligere fire«, siger lederen af efterforskningen, Holstebros politimester, Jens Kaasgaard. Om frafaldet af sigtelsen mod Eva Vestergaard, der har været medlem af den nu afsatte bestyrelse for Tvinds Humanitære Fond«, siger Kaasgaard, at der i løbet af efterforskningen ikke er dukket noget op, som kan sætte hende i direkte forbindelse med den formodede skattesvindel. »Derfor har vi helt valgt at droppe sigtelsen mod hende«, siger han. »Vi er endnu ikke færdige med efterforskningen. Men vi er kommet langt, og jeg regner med, at vi begynder at lave en endelig status i slutningen af marts eller starten af april«, siger Jens Kaasgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























