Uenighed i regeringen om brotakster

Betalingsanlægget ved Storebæltsbroen splitter regeringen. - Foto: Lars Skaaning
Betalingsanlægget ved Storebæltsbroen splitter regeringen. - Foto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

Forslaget om at nedsætte taksterne for at køre overfor Storebælt skaber nu strid i regeringen. Trafikminister Flemming Hansen (K) har ikke tænkt sig at leve op til en ordre fra vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) om at indkalde forligspartierne bag Storebælts-forbindelsen til et hurtigt møde om at sænke brotaksterne. »Jeg har allerede i sidste uge meddelt, at jeg vil indkalde forligspartierne til en drøftelse, når rapporten om økonomien i de danske landanlæg til Øresundsforbindelsen er færdig«, siger Flemming Hansen. Møde tidligst i marts Den rapport forventes færdig til marts, og først derefter vil mødet med forligspartierne blive afholdt. »Det har ingen mening at afholde et møde på nuværende tidspunkt, da det fornødne grundlag for en beslutning ikke foreligger«, siger Flemming Hansen. Dermed er trafikministeren på kollisionskurs med sin partiformand, erhvervsminister Bendt Bendtsen. Bendt Bendtsen gav ifølge Fyens Stiftstidende, efter Socialdemokratiets forslag om at sænke taksterne trafikministeren besked på at indkalde forligspartierne til et møde umiddelbart efter Folketingets vinterferie, som ligger i denne uge. 'Usandsynligt' at KrF deltager Men Kristeligt Folkeparti - der er med i forliget - satte allerede inden mødet var aftalt, hælene i. Partiets regionalordfører, Ole M. Nielsen, oplyser, at partiet i Folketinget vil blokere for ændringer, der forværrer udkantsområdernes vækstmuligheder. »Hvis taksterne på Storebælt sænkes 30-40 procent, som Socialdemokratiet nu foreslår, vil det betyde, at endnu mere udvikling og vækst samles i de centrale dele af landet. Det er ikke den udvikling, jeg ønsker, og det er ikke den udvikling, Folketinget er blevet enige om at støtte«, siger Ole M. Nielsen til Ritzau. Han betegner det som "meget usandsynligt", at Kristeligt Folkeparti vil deltage i forhandlinger om at sætte taksterne ned. Socialdemokratisk kovending Det er den bemærkelsesværdige kovending i Socialdemokratiet om takstspørgsmålet, der har fået regeringen til at indkalde forligspartierne tuil forhandling om takstnedsættelse, men Bendt Bendtsen tør ikke spå om størrelsen. »Jeg mener i hvert fald det, jeg hele tiden har ment, og det er, at taksterne skal ned. Det er en holdning, jeg aldrig er løbet fra, men hidtil har det blot være umuligt at komme igennem, fordi tingene skal vedtages i enighed i forligskredsen. Men er det muligt nu, hilser jeg det velkommen, ikke mindst af hensyn til det fynske erhvervsliv.« 150 kroner pr. tur Venstres ferierende fødevareminister, Mariann Fischer Boel, mener, at taksten skal nedsættes ved at afdragstiden forlænges. »I øjeblikket er den 28 år. Jeg forestiller mig, at man fastholder de 37 år, den var ved broens indvielse, og så indregner den stærkt voksende trafik på broen som grundlag for en sænkning af taksterne. Det skulle medføre, at man kan komme ned i nærheden af 150 kr. pr. tur, for den økonomiske situation for broen er jo meget gunstig«, siger Mariann Fischer Boel. Nedsættelse medfører øget rederi-tilskud En ændring i Storebæltsforliget kan udløse statskroner til Mols-Linien og ScandLines. Det var en del af forudsætningen bag forliget, at der fortsat skulle være færgeruter over Kattegat. Hvis politikerne sænker taksterne på Storebælt, må de øge tilskuddet til rederierne, vurderer trafikprofesser H.P. Myrup, Aarhus Universitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her