Politiet: Folk kører fast som fortjent

Lyt til artiklen

Folk er ofte selv skyld i det, når de kører fast i sneen og ender med at skulle evakueres. Det siger chefpolitiinspektør Kurt Wollesen fra Århus Politi på baggrund af oplevelserne natten til torsdag, hvor havarerede biler i hobetal fyldte vejene og massevis af forkomne trafikanter endte på interimistiske evakueringscentre. »Af en eller anden grund har folk det med at tro, at det er alle de andre trafikanter, vi taler til, når vi advarer mod at køre ud. Der var alt for mange på vejene i går (onsdag, red.). Tusindvis alene i det midtjyske sad fast - og nogle endte med at sidde i deres bil fra sidst på aftenen til midt på formiddagen, fordi der var så mange, der skulle evakueres. Det kunne være undgået«, siger Kurt Wollesen til Ritzau. Frygter gentagelse torsdag nat Han frygter, at lignende situationer vil opstå i nat - simpelthen fordi folk tror, at det værste er overstået. »I dag har der jo været blå himmel og pragfuldt vejr. Men alt tyder på, at det bliver rigtig slemt igen i nat. Så mit budskab til hver enkelt er, at det er DIG vi taler til, når vi advarer mod udkørsel. Ikke alle de andre«, siger Kurt Wollesen. Motorveje afspærres Allerede sidst på aftenen regner Kurt Wollesen med, at politiet vil begynde at afspærre tilkørslerne til motorvejene. »Mange tror, at motorvejene er de sikreste veje at køre på. Og hvis der ikke var nogle lastbiler, ville vi sikkert også kunne afvikle meget mere trafik i situationer som onsdag aften. Men lastbilerne skrider ud og blokerer vejbanerne«, siger chefpolitiinspektøren. Ekstra mandskab indkaldt Politiet i Århus har indkaldt ekstra mandskab til at sætte ind torsdag nat, når snehelvedet forventes at vende tilbage fra vest. Desuden er der oprettet en såkaldt kommandostation, hvorfra man holder tæt kontakt til Falck, Beredskabsstyrelsen, forsvaret og lokalradioerne i området.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her