Fuglevenner og politikere i Sønderjylland udtrykker forundring, forbløffelse og forargelse over miljøminister Hans Christian Schmidt (V). Ministeren, der er valgt i Rødding og dermed har et vist lokalkendskab, ser ifølge Berlingske Tidende de seneste års erfaringer fra Tøndermarsken ved Vadehavet som et mønstereksempel på, hvordan lokale kræfter kan sikre naturen uden statstyranni. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) betragter Tøndermarsken som den største skandale i den danske natur. Staten har brugt 60 millioner kroner på naturbeskyttelse i marsken, men forholdene for fuglene er på næsten alle tænkelige måder værre end før fredningen i 1988, mener DOF. For et halvt år siden blev SR-regeringen opfordret til at gribe ind på baggrund af de seneste 14 års »fejlslagne fredningsindsats«. Med den nye VK-regering ser situationen ikke lysere ud for de få fugle, der er tilbage i Tøndermarsken, mener DOF-Sønderjylland. Den netop afgåede formand Martin Iversen og den nye formand Gert Fahlberg beklager dybt, at DOF »er nægtet adgang« til Hans Christian Schmidts nye Sønderjyllandsudvalg til trods for, at netop fuglene er en af de vigtigste årsager til at beskytte Vadehavet. Amtsrådsmedlem Bjarke Larsen (R) fra Sønderjyllands Amt mener, at det er en god idé at forenkle reglerne via Sønderjyllandsudvalget, men han er seriøst bange for Danmarks nationale naturpolitik, hvis Tøndermarsken skal være rollemodel. Bjarke Larsen mener, at det er lykkedes marskbønderne gennem alle årene at forhindre de fornødne indgreb, der kan sikre et rigt fugleliv i den unikke natur. Han mener ellers, at løsningen ligger lige for: Dels skal vandstanden i området hæves, så nogle marker bliver til våde enge. Dels skal der sættes færre kreaturer og får ud i området. De skal også sættes ud senere på året, så dyrene ikke tramper æg i stykker og fugleunger ihjel. »Skov- og Naturstyrelsen er blevet mobbet af de lokale, og nu tør styrelsen ikke bruge de muligheder, den har for at sikre naturen«, siger Bjarke Larsen. Ingen ministerkommentar Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Hans Christian Schmidt. Den radikale miljøordfører Christian Brix siger, at han vil bede ministeren forklare regeringens »afgudsdyrkelse af den kortsigtede kræmmermentalitet« under en forespørgselsdebat i Folketinget. Debatten skal handle om almenvellets interesser med udgangspunkt i Tøndermarsken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























