Dansk fange bliver i Cuba

Justitsminister Lene Espersen (K) siger umiddelbart nej tak til et amerikansk tilbud om at få udleveret den danske statsborger, som USA har fanget i Afghanistan. Danmark kan ikke acceptere betingelserne i det amerikanske tilbud. »På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt han kan strafforfølges i Danmark. Derfor kan vi ikke tage stilling til, om der er grundlag for at få ham udleveret og overført til strafforfølgelse i Danmark«, siger hun til Morgenavisen Jyllands-Posten. UK afslår Den amerikanske forsvarsminister Donald H. Rumsfeld sagde søndag til den britiske avis The Sunday Telegraph, at USA håber at returnere så mange af de tilbageholdte som muligt til deres hjemlande, hvis landene accepterer at retsforfølge disse statsborgere. Det tilbud blev umiddelbart afslået af Storbritannien med henvisning til, at landet ikke kan tilbyde en garanti for at retsforfølge dem, da det vil afhænge af den juridiske proces. Besøg med lange udsigter Den danske statsborger blev overført til Guantanamobasen i Cuba for godt tre uger siden, og umiddelbart derefter bad Udenrigsministeriet om, at en dansk delegation kan komme ind på basen for at møde den tilfangetagne dansker. Danmark må imidlertid stille sig pænt i kø i rækken af lande, der har samme anmodning liggende. Amerikanerne tillader kun, at et land ad gangen lukkes ind på Guantanamobasen, oplyser kilder i Udenrigsministeriet. Drøftelser i gang Erfaringerne fra Sverige, Frankrig og Storbritannien er, at der kan gå flere uger, før der gives adgang. »Drøftelserne med de amerikanske myndigheder er stadig i gang. De skal først afsluttes, før vi kan udtale os om strafforfølgelse i Danmark«, siger Lene Espersen. Ekspert: Behov for flere oplysninger Danmark kan kun kræve den danske statsborger udleveret, hvis han har begået noget, der er strafbart efter dansk ret, fastslår dr. jur. Frederik Harhoff fra Retsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet. »Det er vi nødt til at få skaffet oplysninger om fra amerikanerne«, siger han. Danske domstole har kompetence til at retsforfølge gerningsmænd for gerninger, der er begået på dansk territorium. Kræver straframme på seks år Handlinger uden for dansk territorium kan også godt straffes i Danmark, hvis der er tale om en international forbrydelse som for eksempel en flykapring, terrorbombning eller grove overtrædelser af Genevekonventionerne - eller hvis gerningsmanden som i dette tilfælde er dansk. »I så fald kræver det dog fortsat, at danskerens handling i udlandet også er strafbar efter dansk ret - med en straframme på mindst et års fængsel«, siger Frederik Harhoff.