Det kan ikke lade sig gøre - så kontant er meldingen fra Dansk Fængselsforbund. Der er hverken personale eller fængsler nok til at huse de mange ekstra indsatte, som vil følge i kølvandet på de stramninger, justitsminister Lene Espersen (K) præsenterer i dag. Drabsmænd, voldsforbrydere, voldtægtsforbrydere og menneskesmuglere skal straffes hårdere. Tre gange så mange biltyve i brummen Samtidig vil ministeren have tredoblet antallet af biltyve, der skal afsone i fængslerne, og forlænge fængslingen for fanger, der flygter eller udebliver fra afsoning. Både Dansk Fængselsforbund og kriminolog Flemming Balvig forventer, at stramningerne medfører et behov for 200-300 flere pladser. Allerede overbelagt »Det er det glade vanvid, regeringen er i gang med. Der er et kolossalt pres på kriminalforsorgen i forvejen, der er faktisk allerede overbelægning. I øjeblikket kæmper kriminalforsorgen for blot at skaffe nok fængselsbetjente til det nuværende antal indsatte. Hvad forestiller man sig«, spørger formanden for Dansk Fængselsforbund, Carsten Pedersen. Han afviser, at indvendingerne har noget med blødsødenhed eller modvilje mod hårdere straffe at gøre. Undrer sig Han undrer sig dog over forslaget om, at alle biltyve nu skal afsone mindst 14 dage bag tremmer. Ifølge Danmarks Statistik blev 1.540 biltyve dømt i 2000, men blot 415 af dem kom i fængsel. Langt de fleste fik bødestraf. Forslaget, om at alle biltyve skal i fængsel, øger antallet af 14 dages-afsonere med mere end 1.100 - det svarer til næsten 50 helårspladser. Også fængselsinspektørerne er særdeles skeptiske over for flere afsonere. Kræver nye fængsler »200-300 flere indsatte kan ikke gennemføres uden nye fængsler, medmindre man vil have to i hver celle - og det vil være uanstændigt; forholdene er for dårlige og cellerne for små. Vi er samtidig i en situation, hvor det er svært at rekruttere ikke bare betjente, men også de værkmestre, der beskæftiger de indsatte«, siger formanden for fængselsinspektørerne, Anne Marie Hecksher. Justitsminister Lene Espersen fremlægger tirsdag regeringens eget skøn over, hvor mange ekstra fængselspladser, stramningerne kræver, men siger: Mere kapacitet i de åbne fængsler »Der bliver ikke brug for flere pladser i de lukkede fængsler, men derimod for mere kapacitet i de åbne. Det vil der selvfølgelig blive afsat penge til. Og vi har kriminalforsorgens ord for, at det her kan lade sig gøre«. Kriminolog og professor Flemming Balvig skønner, at regeringens planer vil medføre et ekstra behov på 230 pladser. Markant brud med kurs Han påpeger, at regeringens planer er et markant brud på den hidtidige politik. Siden 1950'erne har antallet af fængselspladser ligget på omtrent 3.500. »Det gode ved det hidtidige loft har været, at det har tvunget politikerne til at finde alternative og mere fornuftige løsninger - som for eksempel samfundstjeneste«, siger han.