Fogh tror fortsat på flertal for statslig a-kasse

Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) regner alligevel med folketingsflertal med støtte fra Dansk Folkeparti til regeringens lovforslag om en tværfaglig, statslig a-kasse, selv om støttepartiet har undsagt regeringens plan. Fogh Rasmussen lægger tirsdag pres på DF ved at sige, at Dansk Folkeparti oprindelig støttede regeringens mærkesag, da Venstre-formanden efter valget sonderede sine parlamentariske muligheder for regeringsdannelsen. Regeringen har kun fremsat forslag i sit regeringsprogram, som den var 'rimelig sikker på kunne gennemføres'. »Regeringen anser det for meget væsentligt, at vi får et gennembrud her«, siger statsministeren. Ikke noget aftalebrud, men ... Han vil ikke betegne Dansk Folkepartis nye melding som et egentligt aftalebrud. Men en forståelse havde der været, mener statsministeren. Den statslige a-kasse har til formål at opbryde strukturen for organisering på arbejdsmarkedet, så flere faggrupper f.eks. på sygehuse under samme overenskomster kan arbejde mere fleksibelt. Ordningen skal også give lønmodtagerne større valgfrihed af faglig organisation.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her