Den danske befolkning giver regeringen middelkarakter for de første 100 dage. Det viser en popularitetsundersøgelse, som Catinét Research har lavet for Ritzau. Anders Fogh Rasmussen (V) skiller sig dog positivt ud og får flere point end sin regering. På en skala fra 1 til 10 får statsministeren et karaktergennemsnit på 5,8, mens hele regeringen takseres til 5,4. Som forventet Lektor i statskundskab Lars Bille mener, at det er forventeligt med en middelkarakter, for det er for tidligt for vælgerne at give en reel vurdering af VK-regeringen. Vælgerne kan først bedømme regeringen, når de lovforslag, der er fremsat eller vedtaget, får egentlige konsekvenser. »Man bliver bedømt på udspil, lovforslag og aftaler, der er truffet i den forbindelse, men konsekvenserne er jo nok så vigtig en del af politik, men det har man altså ikke mulighed for at blive bedømt på endnu«, siger Lars Bille fra Københavns Universitet. Rohde: Det er Brixtoftes skyld Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, er tilfreds med karakteren, men så gerne, at den lå højere. Han mener, at Brixtofte-sagen kan have spillet ind. »Der har været en del støj på linjen på grund af alt det med Brixtofte«, siger Jens Rohde. S: Ikke imponerende Socialdemokratiets politiske ordfører, Mogens Lykketoft, er dog ikke imponeret af karaktergivningen til regeringen. »Jeg synes ikke, at det er en særlig høj karakter i betragtning af den store valgsejr«, siger Mogens Lykketoft. Han vurderer, at vælgerne er chokerede over de besparelser, regeringen har måttet gennemføre for at fastholde det lovede skattestop.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























