Fire nye svindelsager i EU

EU-kommissionen er blevet ramt af en stribe nye svindelsager, erkender Niel Kinnock, kommissær med ansvar for administrative reformer. Erkendelsen kommer efter et møde i det særlige svindelkontor OLAF, der har fundet mindst fire sager, som ligner regulær svindel med EU-penge, begået af EU-kommissionens ansatte. Et ømt punkt Anklager om svindel er et ømt punkt for de 20 kommissærer, hvis forgængere blev tvunget til at træde tilbage i 1999 efter lignende anklager. Det afgørende, der tvang kommissærerne til at trække sig, var imidlertid ikke så meget selve svindelanklagerne, som at ledelsen så igennem fingre med forbrydelserne og havde vist sig ude af stand til at styre organisationen. Niel Kinnock understreger kraftigt, at den nye kommission tager svindelsagerne særdeles alvorligt, og at der er grebet hårdt ind. »Siden den nye kommission tiltrådte, har det stået klart, at kommissionens ansatte har pligt til at melde om uregelmæssigheder og vil have pligt til at undersøge sagerne i detaljer, når de kommer«, siger Niel Kinnock til Politiken. Medarbejder leverede skytset Sagerne er blevet rejst af en medarbejder i kommissionen, Paul van Buitenen, der også leverede skytset til den undersøgelse, der endte med at fælde kommissionen. Han gik sidste år til svindelkontoret OLAF og kommissionens administration med en ny papkasse med 5.000 sider dokumenter, der ifølge van Buitenen dokumenterer, at svindelen fortsat er udbredt, at der fortsat ikke bliver gjort noget ved det, og at kommissionens ledelse forsøger at dække over det. Men ifølge Niel Kinnock er langt de fleste af sagerne allerede kendte, andre har vist sig ikke at holde, og endnu andre har vist sig »åbenlyst grundløse«. Og så er der fire, der nu bliver undersøgt til bunds. »Alle van Buitenens anklager er blevet undersøgt i detaljer, og hver eneste af de 5.000 sider er blevet undersøgt ned til det mindste komma. Set i lyset af den store mængde anklager vil jeg gerne understrege, at det er uhyre få sager, som det har vist sig værd at gå videre med. Og de peger på ingen måde i retning af et generelt problem«, siger Niel Kinnock. Blak er i gang Spørgsmålet er nu, om Europaparlamentet, der for tre år siden udløste kommissionens fald, vil stille sig tilfreds med kommissionens indsats. De fleste medlemmer af parlamentets budgetkontroludvalg, som Politiken i går talte med, havde endnu ikke fået så meget materiale på sagerne, at de følte sig i stand til at fælde en dom. Det danske medlem af udvalget, løsgængeren Freddy Blak, er imidlertid allerede i gang med at undersøge en af de sager, der nu bliver rejst, som han har fået kendskab til fra en ansat. Det drejer sig om falske kontrakter i kommissionens statistiske kontor Eurostat, hvor ledelsen ifølge Freddy Blak har underskrevet falske kontrakter med forskellige virksomheder, som på den måde har fået betaling for ydelser, der aldrig er blevet leveret. Han har ingen oplysninger om beløbets størrelse, bortset fra at »det er millioner« af euro. Freddy Blak vurderer ikke, at van Buitenens nye papkasse vil skabe politiske problemer for kommissionen. »Der er jo ikke meget hold i alle de anklager, han har rejst. Han har ramt rigtigt nogle ganske få steder, men det er jo næsten umuligt at undgå at finde en uregelmæssighed, når man går så mange sager igennem«, siger Freddy Blak, der mener, at oprydningen efter den gamle kommission allerede kører på skinner.