Københavns Politi har afsløret omfattende svindel med de klippekort, som bruges i hovedstadsområdet. Det betyder, at HT og DSB's kunder kan komme til at gå forgæves i den lokale kiosk for at købe klippekort. Torsdag ransagede Københavns Politi otte kiosker i de københavnske bydele Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og på Amager. Her fandt betjentene 375 falske kort. Tidligere er en mand blevet anholdt med 8000 falske kort til en værdi af godt en million kroner. I lukkede grundlovsforhør fredag eftermiddag fængslede en dommer to mænd fra kiosker på Nørrebro for seks dage. Den ene, en 19-årig mand, kærede fængslingskendelsen til landsretten. Begge lå inde med over 100 falske klippekort.
Kioskejere fængslet for svindel med klippekort
Lyt til artiklen