En bordlampe af mærket 'Blinker' trækkes tilbage fra markedet, fordi den kan være farlig. Elektricitetsrådet har fundet elførende dele i fatningen, der betyder, at man kan få livsfarlige stød ved at udskifte pæren. Det er firmaet Veli Line i Espergærde, der tilbagekalder lampen, som fortrinsvis er solgt i varehuse. Den vejledende udsalgspris ligger mellem 99 og 129 kroner. Lampen har påskriften 'E 12 15W 220-240V. Indoor use only' i bunden. Såfremt man har købt ovenstående fabrikat, skal man henvende sig til den butik, hvor man har købt varen og få pengene refunderet.
Farlig bordlampe trækkes tilbage fra markedet
Lyt til artiklen