Gifte mænd lever længere

Lyt til artiklen

De ægtemænd, der sukker over, at konens beklagelser gør livet kortere, kan godt lægge stilen om. En undersøgelse af 20.000 engelske mænd viser, at gifte mænd typisk lever tre år længere og oven i købet tjener 3.000 pund mere om året end dem, som er uden for ægteskab. Professor Andrew Oswald fra Warwick University i England har fulgt mændene gennem 20 år og konkluderer i avisen The Times, at gifte mænd lever sundere, og at »vi tror, at en ændring i hjernen stimulerer immunsystemet, så man får ekstra år at leve i«. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er den samme forskel på levetiden i Danmark. Inden for næsten alle aldersklasser dør hvert år færre gifte mænd end singler. I 2000 døde 13 ud af 1.000 ægtemænd, mens 20 ungkarle ud af 1.000 drog videre. Det er en forskel på knap 50 procent. »Der kan være flere grunde til sammenhængen. Én kan være forskellig livsstil - gifte mænd ryger og drikker mindre og lever mindre risikobetonet end singler«, siger Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker på Socialforskningsinstituttet. Gift mænd er bedre uddannet »Det kan også skyldes, at gifte mænd har bedre helbred, højere indtjening og klarer sig bedre på mange områder, fordi ægteskabet virker understøttende i sig selv«, siger han. Ifølge Mogens Christoffersen tjener gifte mænd mere, fordi de typisk har en længere uddannelse. I kategorien midtimellem skal de fraskilte mænd ikke finde det store smil frem ved tanken om, at de har sikret sig tre års ekstra levetid og samtidig er sluppet for konen. Hos Danmarks Statistik er slutresultatet det samme, om man altid har været single eller er fraskilt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her