Fingeraftryk på gerningsstedet har fastlagt, at en 19-årig mand var til stede under en fodboldfest i Hvidovre før jul, hvor to af festdeltagerne blev ramt af skud og nærmest mirakuløst overlevede. Den 19-årige blev onsdag varetægtsfængslet for medvirken til drabsforsøget. Tre andre er også sigtet og fængslet i sagen. Med onsdagens fængsling mener politiet nu at have fået fat i den sidste af de formodede gerningsmænd. Nægter deltagelse i skyderi Den unge mand blev anholdt tirsdag ved middagstid på sin bopæl i Valby og har erkendt, at han var til stede ved festen. Men han nægter at have haft noget med skyderiet at gøre. »Vi mener heller ikke, at han var den, der trykkede på aftrækkeren. Men derfor kan man godt have spillet en medvirkende rolle«, siger vicekriminalinspektør Niels Kjøller fra Hvidovre Politi. Fældet af fingeraftryk Politiet har tidligere under efterforskningen talt med den 19-årige, men da nægtede han at have været med ved fodboldklubben FC MUMs julefrokost først i december. »Men da vi fremlagde de tekniske beviser for ham, kunne han jo ikke så godt feje dem af bordet«, siger Niels Kjøller. Var ikke inviteret Ifølge vidner dukkede alle mændene uanmeldt op til festen i fodboldklubben, der arbejder med unge misbrugere. De var tilsyneladende ikke inviteret, men kendte dørmændene ved festen. Optog toilettet for længe På toilettet kom nogle af mændene i klammeri med flere af festdeltagerne tilsyneladende over et banalt skænderi om, at én var for længe på toilettet. Det fik en anden til at sparke utålmodigt på døren, og så rullede balladen. Løb efter Mændene endte med at affyre to skud. Ingen blev ramt, men da to af festdeltagerne fulgte efter de uanmeldte gæster, blev de begge skudt i ansigtet. »De løb efter dem, fordi en rude var blevet smadret - og så ville de have dem til at betale erstatning. Tilsyneladende troede de, at våbnet var en gaspistol - hvis de havde vist, det var et rigtigt våben, havde de nok tøvet«, siger Niels Kjøller. Anholdt for røveri Hvidovre Politi efterlyste de to af mændene med navn, men først da de sammen med en tredje røvede en Danske Bankfilial i Skovlunde og bagefter blev taget med både våben, penge og røverimaskering i bagagerummet, blev de sat bag lås og slå og sigtet for både røveriet og drabsforsøg. Siden kom det frem, at yderligere to personer var med under skyderiet i fodboldklubben. Rockerforbindelser De to hovedsigtede er begge medlemmer af Bandidosstøtteklubben X-team, mens de to nyligt sigtede bevæger sig i periferien af X-team, mener politiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























