En tidligere ordenshåndhæver, en 26-årig tidligere politielev, stod onsdag tiltalt i Københavns Byret for at have solgt 29 ampuler med anabole steroider. Salget af de ulovlige stoffer skulle være sket til en politiassistent, der også var eneste vidne i byretten. Han har tidligere fået en bøde i sagen. Den tiltalte og vidnet afgav stort set samme forklaring i retten bortset fra et vigtigt punkt. Nemlig om de ulovlige muskelopbyggende stoffer var solgt af den tidligere politielev. Usædvanligt brede skuldre Det første mødet mellem de to mænd fandt sted, mens de begge var udstationeret på politivagten på Hovedbanegården i København. Politivagten er en del af Station City, der den gang hed Station 1. Vidnet mente, at den tiltaltes usædvanlig brede skuldre og solide brystkasse måtte betyde, at han vægttrænede og tog derfor kontakt til ham. De blev enige om, at vidnet skulle komme på besøg hos den tiltalte for at købe proteinpulver. Salgsprisen hos den tiltalte lå langt under priserne i butikkerne, og det var derfor attraktivt at købe hos ham. Han kunne skaffe proteinpulveret til halv pris, fordi han havde en ven, som smuglede stoffet ind i Danmark og derved undgik at betale afgifter. Skaffe nogle ampuler Under besøget hos den tiltalte kom de til at tale om anabole steroider og blev enige om, at den tiltalte skulle skaffe nogle ampuler med stoffer. Det forklarede vidnet, der stadig er ansat som politiassistent. Den forklaring adskilte sig fra den tiltaltes. Han forklarede, at vidnet selv havde medbragt en plasticpose med anabole steroider i håb om at få hjælp til at finde ud af, hvordan stofferne skulle bruges. Internt tip Sagen begyndte tilbage i november 2000, da Københavns Politis narkoafdeling ransagede fire betjentes bopæle efter at have fået et internt tip fra den daværende Station 1. Under ransagningerne fandt narkoafdelingen dopingstoffer hos to betjente, heriblandt hos vidnet. Hos vidnet fandt politiet også en seddel med instruktioner om, hvordan forskellige anabole steroider skulle indtages under en otte uger lang "kur". Den seddel var udformet af den tiltalte, og det bekræftede denne i retten. Under den efterfølgende efterforskning dukkede den tiltaltes navn op i en såkaldt oplysningsrapport, der er en uofficiel politirapport. Den tidligere politielev blev efterfølgende afhørt af narkoafdelingen og senere tiltalt. Falder dom onsdag re af de fire betjente, som fik ransaget deres hjem, er senere blevet idømt bøder. For den fjerde betjents vedkomne slap han, fordi hans sag var forældet. Der falder dom i sagen mod den tidligere politielev den kommende onsdag. Hvis han ikke allerede var stoppet i politiet, kunne en eventuel dom have kostet ham jobbet som betjent.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























