Stor advokatundersøgelse af Farum på vej

Lyt til artiklen

Kort efter påske - den 3. april - beslutter oppositionsflertallet i Farum Kommune på et møde, hvilket advokatfirma der skal stå for den omfattende undersøgelse i kommunen. »Vi har inviteret en række advokatfirmaer til at komme med bud på, hvad sådan en undersøgelse vil koste. Det har vi ikke noget overblik over«, siger byrådsmedlem for SF Helene Lund. Hun regner med, at selve undersøgelse vil kunne klares på et par måneder. Firmaet ukendt for kommunen Det vil være et kriterium for valget, at firmaet ikke tidligere har arbejdet for kommunen. »Vi er blevet enige om, at det advokatfirma, vi vælger, ikke tidligere må have arbejdet for kommunen. Vi vil ikke udsætte nogen for, at de kan komme til at undersøge dokumenter, som de selv har skrevet«, siger hun. Selve undersøgelsen kommer til at omfatte repræsentationsudgifter og udenlandsrejser i sidste byrådsperiode. Relationerne mellem Farum Kommune og Farum Boldklub, herunder personaleforholdene. Advokatfirmaet skal ligeledes se på konsekvenserne af aftalerne med Team Danmark og konsekvenserne af aftalerne med FIH og Farums Kommunes køb og salg af fast ejendom.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her