Fedme er ikke bare fedt; det drejer sig også om sygdom og død. For med dellerne følger en lang række alvorlige sygdomme, der rammer tykke mennesker langt hyppigere end andre. Flere kræftformer forekommer dobbelt så tit hos fede som hos andre. Hjerte-karsygdomme, leddegigt, urinsyregigt, søvnapnø og nedsat frugtbarhed er andre af de ting, der følger med. Det altoverskyggende sygdomsproblem for overvægtige er dog diabetes-2. Sygdommen er boomet i Danmark i takt med, at befolkningen er blevet tykkere. Kortere levetid 90 procent af den kvarte million danskere, der nu menes at have sygdommen, er overvægtige. Deres levetid er gennemsnitligt ti år kortere, og de er i højrisiko for en lang række sygdomme. Bombe under folkesundheden »Fedmen er ved at udvikle sig til en bombe under folkesundheden. I øjeblikket koster fedme og overvægt 8 procent af sundhedsbudgettet. Det tal vil selvsagt blive endnu større med den nuværende udvikling«, siger Ole Lander Svendsen, formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning (fedmeforskning, red.). Han frygter blandt andet, at sammenhængen mellem fedmen og diabetes- 2 kan være medvirkende faktor til, at middellevealderen falder. Rapport: En epidemi En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at Danmark er inde i en sand epidemi. Siden 1987 er antallet af fede unge mænd syvdoblet, og en ny undersøgelse vil vise, at knap halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige. Oven i de fem milliarder kroner, som fedmerelaterede sygdomme koster på sundhedsbudgettet, følger et ukendt beløb til et markant øget sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. 'Et alvorligt sundhedsproblem' Også overlæge ved Steno Diabetes Center Knut Borch-Johnsen kalder udviklingen et alvorligt samfundsproblem. »Det mest effektive ville være at forbygge. Flere undersøgelser har vist, at hvis man omlægger sin livsstil, så kan man i mange tilfælde holde diabetes fra livet«, siger han. Fødevareminister Mariann Fischer-Boel lægger nu op til en tværministeriel indsats. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at udtale sig, før han har sat sig ind i sagen. Dropper idræt Flere idrætskonsulenter frygter, at problemet forværres, fordi mange børn dropper idrætstimerne i folkeskolen - ofte med forældrenes billigelse. »Problemet er, at børn og unge ikke altid kan overskue konsekvenserne af deres beslutninger«, siger Henrik Sürel, idrætskonsulent i Frederiksberg Kommune. Dér deltager op mod 50 procent af de unge fra syvende klasse og opefter ikke i idrætstimerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























