Wachtell bliver løsgænger i Farum

Kampen om posten som Brixtoftes skyggeborgmester endnu ikke afgjort. - Grafik: Jørgen Stamp
Kampen om posten som Brixtoftes skyggeborgmester endnu ikke afgjort. - Grafik: Jørgen Stamp
Lyt til artiklen

Paul Wachtell, der kandiderer til posten som borgmester i Farum, når Peter Brixtofte (V) efter al sandsynlighed suspenderes som borgmester onsdag, trak sig tirsdag aften ud af Borgerlisten. Det oplyser Borgerlistens formand, Eigil Mølgaard, til Ritzau. Da Borgerlisten tirsdag aften var samlet for at diskutere listens politiker Paul Wachtells kandidatur som efterfølger for Peter Brixtofte, var det med den målrettede kurs at ekskludere Wachtell. Borgerlistens kasserer Jytte Kronborg lagde forud for mødet ikke skjul på, at et flertal for at skille sig af med Paul Wachtell er i hus. Ganske vist havde listen efter, at Wachtell havde fulgt Brixtoftes opfordring til at blive Venstres kandidat som skyggeborgmester, temaet på dagsorden. Uden at kunne blive enige om eksklusion. »Men siden har vi haft tid til at sunde os og snakke med de folk, som har stemt på os. Der er ingen tvivl om, at skal vi bevare vores troværdighed og muligheder for at handle politisk i Farum fremover, må vores veje skilles«, siger kassereren. »Vil de ikke have mig, så er jeg der ikke. Og hey baby, jeg er altså fortsat kandidat som skyggeborgmester«, er Paul Wachtells kortfattede kommentar til udsigten til at skulle arbejde som løsgænger i Farum Byråd. For store spændinger Paul Wachtell traf beslutningen efter et møde i Borgerlistens styregruppe, og han vil fremover være løsgænger i byrådet. »Spændingerne har været for store mellem et flertal i styregruppen og Paul Wachtell. Det gælder både hans metoder og det forhold, at han står fast på sit kandidatur til borgmesterposten. Men han er ikke blevet ekskluderet fra Borgerlisten, understreger Eigil Mølgaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her