Opgør med efteruddannelse

Landets virksomheder skal selv være med til at betale for videreuddannelse af deres personale, mener regeringen, som planlægger omfattende brugerbetaling på landets efteruddannelser. Prisen vil svinge mellem 400 og 750 kroner per elevuge og vil også ramme folk som selv vælger at efteruddanne sig. Oplysningerne stammer fra et internt notat fra Undervisningsministeriet, som Politiken er kommet i besiddelse af. Her står også, at regeringen kalkulerer med at 40 procent færre vil tage en efteruddannelse inden for it på landets erhvervsskoler, når der indføres brugerbetaling. På den samlede konto forventer regeringen at spare 227,7 millioner kroner. »Ja, det er et skøn over den adfærdsændring vi forventer vil ske, når vi indfører brugerbetaling. Vi ønsker at styre efterspørgslen efter de reelle behov i samfundet, men det er naturligvis op til virksomhederne selv, om de vil gøre brug af efteruddannelserne«, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). DI er dybt bekymret I alt 10.000 voksne i arbejde brugte sidste år ordningen, som staten hidtil har betalt for at opgradere arbejdsstyrken. Og sådan skal det blive ved med at være, mener Dansk Industri, der er dybt bekymret over forslaget. »Virksomhederne betaler i forvejen fuld løn under efteruddannelsen, og samtidig er der den tabte arbejdsfortjeneste, som de også skal indregne«, siger uddannelseschef Flemming Larsen fra DI og fortsætter: »Hvis vi gør det endnu dyrere, gør vi det sværere for virksomhederne, og det vil i sidste ende gå ud over konkurrenceevnen«. AMU-centrene tilbyder for eksempel kurser inden for avanceret elektronik og it, som benyttes af flere store virksomheder - blandt andet af B&O. »Det kommer til at betyde noget for vores mulighed for løbende at opkvalificere vores personale«, siger B&O's Human Resourcechef, Peter Klange. Rammer ufaglærte LO mener, at forslaget vil ramme de ufaglærte, som i forvejen er dårligt uddannede. Omkring 30 procent tager i dag en efteruddannelse på eget initiativ. »Med brugerbetaling vil de ufaglærte i stigende omfang vælge uddannelse fra. Og det kan vi jo også se, at regeringen regner med, at de vil gøre«, siger LO-sekretær Harald Børsting. Mens både Socialdemokratiet og SF er imod idéen om brugerbetaling, støtter Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl regeringens forslag: »Det er på tide, at virksomhederne selv begynder at tage et socialt ansvar for deres medarbejdere«, siger han.