Det skal være slut med, at halve skoleklasser undervises i Jesu liv og lidelser, mens den anden halvdel sidder i et andet lokale og har ekstra dansk eller regning. Danmarks største kommune, København, vil have undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til at ændre navnet kristendomskundskab til religion. Dermed håber Københavns Borgerrepræsentation at få flere - især muslimske elever - til at deltage i undervisningen. »Hvis fagbetegnelsen kristendomskundskab i folkeskolen skræmmer muslimske elever og deres forældre væk fra faget, bør man erstatte fagbetegnelsen med religion«, siger Per Bregengaard (Enh), uddannelses- og ungdomsborgmester i København. Generel oplysning Samtidig opfordrer Københavns Borgerrepræsentation undervisningsministeren til at ændre loven, så eleverne får en mere generel oplysning om religion. »Kristendom har i dag en meget central placering i undervisningen, og det skal det også fortsat have. Men ikke mindst islam skal, som den næststørste religion i Danmark, have en mere markant placering i den danske skoleverden«, siger Per Bregengaard. Han håber, undervisningsministeren vil fjerne forældrenes ret til at fritage deres børn fra undervisningen. »Det er absurd, som det er i dag - for det er jo ikke et fag, som har til formål at forkynde, men netop at orientere om forskellige trosretninger og livsopfattelser. På samme måde kan eleverne jo heller ikke blive fritaget for gennemgangen af en Grundtvig-salme i en dansktime«, siger borgmesteren. Ikke forkyndelse Finn Larsen kender problemet fra sin hverdag. Han er klasselærer for 6.u på Bavnehøjskolen i Sydhavnskvarteret og underviser også klassen i kristendomskundskab. En god del af klassens 22 elever er muslimer, og tre af dem har meldt fra til kristendomskundskab: »Den første, der meldte fra, trak flere med. Jeg har forsøgt at tale med forældrene og fortælle dem, at vi ikke forkynder kristendom, men oplyser. Men et typisk argument er, at »mit barn skal ikke have kristendomskundskab, for så kan hun ikke skelne rigtigt fra forkert«, fortæller Finn Larsen. Det meste af skoleåret har klassen diskuteret Bibelen og den kristne tro, men efter påske skal de se på islam. Derfor er også han tilhænger af, at Kristendom fjernes fra skoleskemaet og giver plads til religion, selv om eleverne stadig skal høre om den kristne tro. »Jeg ville gerne have så mange som muligt med til undervisningen, for kristendommen er fundamentet for vort samfund, derfor vil det også være godt for muslimerne at vide noget mere om det«, siger Finn Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























