Først kom der én, og så kom der én til. Tirsdag klokken 14.45 landede en stork i en rede i landsbyen Vesløs i Thy, og præcis tre timer senere ankom stork nummer to. Den slog sig ned i en rede på det gamle rådhus i Ribe. Begge storke kom alene og ser ifølge de første meldinger ud til at være i fin form. Nu håber de lokale i Vesløs og Ribe, at storkene inden længe får selskab af en mage. Sidste år ankom Ribe-storken sidst i april, men mildt vejr i Sydeuropa kan være forklaring på, at storkene er tidligere i Danmark i år.
To storke til Danmark på samme dag
Lyt til artiklen