Private hospitaler skal nedbringe ventelister

Lyt til artiklen

Private hospitaler og -klinikker kommer til at stå for en væsentlig del af de tusindvis af ekstra operationer, som patienter i Nordsjælland vil få udført som led i den nye regerings milliardpulje til at bekæmpe ventelisterne, skriver Berlingske Tidende. Ca. 100 mio. kr. af regeringspuljen er øremærket til Frederiksborg Amt, og heraf lægger politikerne nu op til at bruge 38 mio. kr. på at købe flere indgreb på private hospitaler og -klinikker som bl.a. Hamlet, Erichsen og Copenhagen Eye Clinic. Konkret handler det om operationer i knæ og hofte, høreapparater og operationer for grå stær. Minister positiv overfor private planer Fredeiksborg Amt var torsdag til møde med sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som skal godkende de enkelte amters planer for at forøge aktiviteterne på sundhedsområdet som led i regeringspuljen på 1,5 mia. kr. Ifølge amtsborgmester Jørgen Christensen (V) fik Frederiksborg Amt positive tilbagemeldinger på sine planer om en udstrakt brug af private aktører, som også er godt i tråd med regeringens egne tanker om i højere grad at involvere private sygehuse i kampen mod ventelisterne. I Frederiksborg Amt vil i alt 2400 patienter blive behandlet i privat regi. Derudover ventes ca. 8000 ekstra patienter at ville blive behandlet på amtets egne sygehuse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her