En kommende bekendtgørelse fra Miljøministeriet skal sikre, at sundhedsskadelige stoffer i grus fra genbrugsasfalt ikke kan skade mennesker. Bekendtgørelsen, der sendes i høring inden sommerferien, er en udløber af fundet af kræftfremkaldende stoffer i vejgrus i et sommerhusområde på Orø i Holbæk Fjord i maj 2001. »Det er uhensigtsmæssigt at knuse asfalt og lægge det ud som grus, fordi de mindre partikler kan hvirvles op som støv, for eksempel når der køres på vejen. De nye regler skal sikre, at det komprimeres, og at Vejdirektoratets vejledning om knust asfalt følges, så eventuelle støvgener minimeres«, forklarer farmaceut Elisabeth Paludan fra Miljøstyrelsens erhvervsaffaldskontor. Styrelsen regner ikke gruset i sommerhusområdet på Orø eller andre steder i Danmark for direkte sundhedsfarligt. Elisabeth Paludan peger på, at de såkaldte PAH-forbindelser i gruset i sig selv er kræftfremkaldende, men at de findes i så små mængder, at der samlet set ikke er noget problem for mennesker. Ingen akut fare Embedslægen i Holbæk Ib Hempel-Jørgensen konkluderede i fjor også, at der ikke var akut sundhedsfare og skønnede, at der ikke var en langtidsrisiko, ud over det man normalt accepterer i samfundet. Men bromatolog i Dansk Toksilogi Center Helle Buchardt mener, at sundhedsrisikoen er »uacceptabelt stor«, fordi det fine støv optages både gennem hud og indånding. »Så længe det støver, er der en sundhedsrisiko«, siger Helle Buchardt, der derfor mener, at bekendtgørelsen om at komprimere genbrugsasfalten er »fornuftig«. Asfaltindustrien var selv med til at foreslå, at Vejdirektoratets vejledende regler blev obligatoriske. »Vi mener ikke, at PAH-stofferne er i asfalten i en sådan grad, at det på nogen måde er farligt for mennesker. Men for at undgå enhver diskussion vil vi fremover helt lade være at bruge metoden«, siger Asfaltindustriens direktør Ib Frandsen. Ikke godt nok Miljøorganisationen Noah mener, at Miljøstyrelsen tager for let på sagen. »Det er fint, at der kommer en ny bekendtgørelse, der skal minimere støvgenerne. Men vi mener, at det knuste genbrugsasfalt helt bør forbydes. Både af hensyn til beboerne i de områder, hvor det er blevet brugt, og de asfaltarbejdere, der indånder støvet«, spørger Kurt Lesser fra Noah. Organisationen har med hjælp fra Plums Økologifond fået et britisk laboratorium til at undersøge vejgruset for dioxin. Og ifølge Noah findes der dioxin i et omfang, der kan være sundhedsskadeligt. Organisationen har derfor skrevet til ministeren for at bede ham stramme reglerne yderligere. Hverken Miljøstyrelsen eller Dansk Toksikologi Center vil kommentere dioxinfundet, før man har analyseret undersøgelsens resultater nærmere. Der er ikke nogen opgørelser over, hvor mange steder i landet denne form for genbrugsasfalt bruges. Men ifølge Asfaltindustrien er det kun sket et fåtal af steder, hvor medlemmerne undtagelsesvist ikke har fulgt Vejdirektoratets vejledning - der altså nu bliver obligatorisk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























