100 mio. at spare på dyr medicin

De dyre recepter sidder løst hos landets praktiserende læger, når de ordinerer medicin til patienter med mavesår. En opgørelse, som sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bestilt hos Lægemiddelstyrelsen, viser en ekstraregning på næsten 100 millioner kroner. »Det er altså lidt surt i en tid, hvor sundhedsvæsenet har masser af andre ting at bruge pengene til. Det kan ikke nytte, at hverken lægerne eller amterne giver op og affinder sig med myten om de ustyrlige medicinudgifter, når vi faktisk kan påvise besparelser«, siger Løkke Rasmussen. Helt nøjagtigt drejer det sig om medicinfamilien mavesyrepumpehæmmere - mere mundret mavesårsmedicin - hvoraf der årligt spises for ca. 400 millioner kroner. Havde lægerne konsekvent valgt det billigste præparat på markedet, var regningen blevet 95,3 millioner kroner mindre. Den forkerte vej »Samtidig viser regnestykket, at udviklingen går i den forkerte retning. Da det samme regnestykke blev opgjort for 2000, var ekstraregningen på 55 millioner kroner«, siger sundhedsministeren, som appellerer til, at amterne bruger flere kræfter på en minutiøs overvågning af medicinudskrivningen blandt lægerne. Den idé er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Jørgen Lassen helt med på, men han skynder sig at dræbe myten om, at lægerne bare ordinerer løs af de dyre dråber. »Det er jo noget ganske andet at sidde over for patienten end at sidde ved et skrivebord i Lægemiddelstyrelsen, og der er faktisk både forskel på præparaterne og på patienterne«, siger han og understreger, at når der er tale om rene kopiprodukter af dyr medicin, er der ikke nogen undskyldning for at bruge originalproduktet. »Men når det ikke lige gælder kopiprodukter, findes ikke samme logik. Ikke alle billige produkter har helt samme virkning som de dyre, og man kan jo vende spørgsmålet om og undre sig over, hvorfor pokker Lægemiddelstyrelsen overhovedet godkender dyre former for medicin, hvis de så straks falder over os, når vi bruger dem«, siger Jørgen Lassen. Mere efteruddannelse At der faktisk kan spares penge på kontoen er PLO-formanden ikke afvisende over for, men i stedet for skideballer burde indsatsen rettes mod efteruddannelse. »Det offentlige leverer i dag ikke nogen ordentlig modvægt til den efteruddannelse, lægemiddelindustrien tilbyder. Det er jo omkring 40 procent af alle kursustilbud, som kommer fra industrien, og det påvirker naturligvis ordinationen. Her burde ministeren tage fat og finde penge til offentligt finansierede efteruddannelseskurser for praktiserende læger«, siger Jørgen Lassen, som vil slås for at få det forslag centralt placeret i de kommende overenskomstforhandlinger for de praktiserende læger.