Start et hjerte og red et menneske

I Danmark er en blodprop i hjertet døden for stort set alle de 4.500 mennesker, som hvert år rammes. I Stockholm er der et liv efter hjertestoppet for hver 10., og i Seattle i USA overlever mellem 15 og 18 procent. Den enkle sammenligning er ledetråden for Hjerteforeningen, når den nu starter en kampagne for at lære danskerne at starte et standset hjerte. Målet: Ti pct. skal overleve Ambitionen er at hæve de nuværende to procent overlevelse her til lands til ti procent - lig med 400-500 overlevende mennesker. »Jeg blev for alvor tændt på hjertesagen, da jeg som yngre læge oplevede en 28-årig komme ind på hospitalet med hjertestop. Han var faldet om på Kongens Nytorv, men fordi han havde den lykke at falde blandt mennesker, som kunne deres førstehjælp, blev han reddet og er stadig i live her over 30 år efter«, sagde overlæge Jørgen Fischer Hansen i sin egenskab af formand for Hjerteforeningen. Kurser i skolen Ud over førstehjælpskurser til voksne er målet med kampagnen at få indført kurser i hjertestart allerede i skolen, ligesom foreningen kæmper for bedre akutberedskab på sygehusene og flere automatiske hjertestartere- eller stødere - defibrillatorer - på tætbefolkede steder. Foreningen har udarbejdet en nem og overskuelig start et standset hjerte-manual på størrelse med et kreditkort, og kravene til hjælperen er reduceret og gjort så klare, at der nærmest ingen undskyldning findes. Væk er vanskelighederne med at måle puls - i stedet er der en enkel forklaring på, hvordan man med håndkraft skal forsøge at pumpe liv i hjertet igen. At det kræver kræfter at banke liv i et dødt hjerte, kunne sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bevidne, da han onsdag fik lov at øve sig i gulvhøjde med Hjerteforeningens dukke Anne. Inden han gik i gulvet, roste han initiativet og appellerede til den enkelte dansker: »Her er faktisk en sag, hvor det enkelte individ kan gøre en forskel på liv og død. Den første hurtige hjælp er jo helt afgørende for, om sundhedsvæsenet med al sin ekspertise kan udrette noget som helst, når patienten når frem«, sagde ministeren, som dog også brugte anledningen til at rose det selvsamme system: Dødeligheden efter hjertesygdomme er faldet markant med 30 procent i løbet af de seneste 10 år, og der er fortsat fuld turbo på at behandle mennesker med hjerteproblemer. Således er der i år afsat ekstra 75 millioner kroner på den konto på amternes budgetter. Få apparater Strøm gennem hjertet kan gøre samme gavn som medmenneskelig hjertemassage, og Hjerteforeningen anbefaler flere tilgængelige hjertestødere på steder, hvor mange samles. Både på Hanstholm Havn og i Tivoli, som Jørgen Fischer Hansen sagde. Han fortsatte: »Efterhånden er disse apparater udviklet, så de kan bruges af alle og enhver - maskinen har dansk tale, der giver instruktionen løbende. Og så koster sådan et apparat efterhånden kun 15.000 kroner«. Ifølge Hjerterforeningen findes der kun cirka 10 tilgængelige lægmands-defibrillatorer i Danmark, og målet er et langt højere niveau - uden at foreningen vil sætte tal på. »Men ideelt set skal støderne være i hjemmesygeplejerskens bagagerum i landdistrikterne, ved færgelejet i Hundested, hvor der er langt at køre for en ambulance, på fodboldstadion og i Tivoli, hvor mange mennesker er samlet«, siger kommunikationschef Jens Povelsen.