Frahm: Forbehold skal ændres

Modstanden mod EU bliver stadig mindre i SF. Partiets medlem af Europaparlamentet, Pernille Frahm, der hidtil har været en af SF's mest indædte EU-modstandere, mener nu, at det retlige forbehold, der blandt andet holder Danmark ude af den fælles flygtningepolitik, har slået fejl. »Vi får ikke det ud af forbeholdet, som vi havde regnet med at få. Vi får problemer fremover, hvis vi fastholder det, fordi forbeholdet dækker over nogle områder, vi burde være med i. Omvendt forhindrer det os ikke i at være med i EU's terrorlovgivning, som vi burde være ude af, fordi det har store retssikkerhedsmæssige konsekvenser«, siger Pernille Frahm. Mere indviklet Når hun først har ændret mening om forbeholdet nu, skyldes det den retning, EU har udviklet sig i inden for de seneste år. »Da forbeholdet blev lavet i 1993, var den fælles flygtningepolitik slet ikke så udviklet som nu. Tanken med forbeholdet gik mere på at holde os ude af en overnational retspolitik som for eksempel det terrorsamarbejde, vi ser nu«, siger hun. »Derimod er det uholdbart ikke at være med i den fælles flygtningepolitik. Vi kan ikke lægge os som en ø og have en anden flygtningepolitik end de øvrige lande. Så bliver flygtningene gjort til kastebolde, fordi landene vil forsøge at tørre flygtningene af på hinanden i stedet for at løse problemerne i fællesskab«, siger hun. Venstrefløj flytter sig Pernille Frahms melding kommer knap en uge, inden SF holder landsmøde i bededagsferien. I Enhedslisten forsøgte EU-ordfører Keld Albrechtsen sig for nylig med en lignende debat, og selv om det fik tommelfingren nedad af partifællerne, så er der flere tegn på, at venstrefløjen er på vej til at opbløde sin holdning til EU. SF-formand Holger K. Nielsen tager varmt imod Pernille Frahms udmelding. »Jeg synes, hun har en pointe. Jeg har hele tiden sagt, at vi ikke må være resistente over for argumenter om at revidere forbeholdene. Det lægger SF's hovedbestyrelsen også op til i sin beretning til landsmødet«, siger Holger K. Nielsen. »Den danske regering forsøger at gøre forholdene så dårlige for etniske minoriteter herhjemme, at flygtninge ikke søger til Danmark. Derfor er der god mening i at diskutere, hvordan man undgår en dumpning af flygtningepolitikken. Altså, at hvis vi strammer, så gør de andre lande det også«, siger Holger K. Nielsen. »Derfor bør man diskutere at lave nogle minimumsbestemmelser på flygtningepolitikken, ligesom vi også har foreslået på for eksempel miljø og arbejdsmiljø«, siger han. Skal en sådan ændring af det retlige forbehold så dække færre eller flere områder end det nuværende? »Det er for tidligt at svare på. Det kommer an på diskussionen«, siger Holger K. Nielsen. Tror du, det vil være realistisk at forsøge sig med sådan en ændring? »Hvis forbeholdet bliver indskrænket, kan jeg ikke se nogen vanskeligheder i det. Det er de øvrige EU-lande vel nærmest kun interesseret i. Indenrigspolitisk har andre partier foreløbig meldt ud, at de vil have en alt eller intet-løsning. Men måske sådan en ændring også ville være attraktiv for dem i forhold til deres EU-skeptiske vælgere«, siger han. Ny folkeafstemning Holger K. Nielsen understreger, at en ændring »naturligvis« forudsætter en folkeafstemning. »Vi taler ikke om at ændre forbeholdene i morgen eller i overmorgen. Men på sigt. Nu begynder vi på diskussionen«, siger han. Var det ikke den diskussion, EU-tilhængere som Christine Antorini og Steen Gade forsøgte at starte for flere år siden, men da sagde flertallet i SF nej? »Muligvis, men der er sket en række ting siden da«, siger Holger K. Nielsen. Socialdemokratiets politiske ordfører, tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, glæder sig over, at SF »nu er begyndt at indse de ting, vi andre indså for lang tid siden«, men han understreger, at SF må tage skridtet fuldt ud. Han mener ikke, at det er realistisk kun at ændre på det retlige forbehold, men ønsker det helt afskaffet. »Forbeholdet kan ikke gradbøjes«, siger han.