Vilstrup: Regeringen indhentet

Lyt til artiklen

For første gang siden valget i november er regeringen med dets støtteparti, Dansk Folkeparti, blevet indhentet. Forskellen mellem de to fløje er i en ny måling fra Vilstrup blevet så kraftigt indsnævret, at det nu udelukkende handler om statistisk usikkerhed. Samtidig har Socialdemokratiet igen klart distanceret Venstre som landets største parti. Dramatisk ændring »Det er en dramatisk ændring i forhold til valget, hvor den borgerlige fløj havde en klar føring. Nu er de indhentet, og jeg tror, de har trådt for mange over tæerne ved at skære. Det gælder især miljøet«, siger valgforsker Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet. Socialdemokratiets politiske ordfører, Mogens Lykketoft, hæfter sig ved den psykologiske effekt ved igen at være Folketingets største parti. S: Konsekvens af Finansloven Samtidig mener han, at forklaringen på regeringens tabte pust blandt andet er finanslovens nedskæringer. »Jeg kan ikke forestille mig andet, end at konsekvenserne ved regeringens politik efterhånden er ved at gå op for de forskellige grupper i samfundet. Den slags tager jo tid«, siger Lykketoft: »Der er også enkelte ministre, der har gjort sig uheldigt bemærket på det seneste«. Trafik fra V til S Regeringen får sammen med Dansk Folkeparti 48,9 procent af stemmerne. Den modsatte fløj med Socialdemokratiet, de radikale, SF og Enhedslisten får 48 procent. Det bemærkelsesværdige er, at stemmerne er blevet flyttet mellem de to store partier: fra Venstre til Socialdemokratiet. V tager det roligt Venstres gruppeformand, Christian Mejdahl, erkender, at regeringen har taget hårdt fat. Han tager det med sindsro: »Målingen vil ikke holde mig vågen i nat. Tallene svinger op og ned«. De konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller undrer sig lidt over, hvordan det kan ske. I hendes øjne har Socialdemokratiet ikke foretaget sig det store, siden de tabte valget. Hentet i hængekøjen »Den fremgang er hentet fra hængekøjen. Hvad er de kommet med af udspil? Nej, den har stået på Nyrups pauseknap, passivitet og pasmeldinger, og det har åbenbart givet ham fremgang«, siger hun.

Er det ikke bare ekstra foruroligende for jer?
»Når man ikke har taget fingrene op af bukselommerne, så har man heller ikke taget ansvar«, lyder det fra Christmas-Møller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her