Løkke bag sygehus-model

Lyt til artiklen

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen var selv med til at indføre den model på Hørsholm Sygehus, som hans ministerium nu kalder ulovlig. »Hvis vi kan lave et forretningsområde, der optimerer den totale sygehusøkonomi på Hørsholm Sygehus, skaber vi grobund for, at amtets samlede økonomi bliver bedre, hvilket igen fører til at vi kan købe flere operationer«. Citatet er fra juni 2001 og Lars Løkke Rasmussens. Dengang var han amtsborgmester og var interviewet i Ugebrevet Mandag Morgen om Hørsholm Sygehus, der havde planer om at indføre to ventelister - en for amtets egne borgere og en for borgere uden for amtet. Idéen er ulovlig I søndags skrev Politiken, at ideen var blevet til virkelighed. At borgere uden for amtet med en pose penge fra hjemamtet kan blive opereret uden for åbningstiden og dermed komme uden om den officielle venteliste, mens Frederiksborg Amts egne borgere må vente, til det bliver deres tur. Det er klart ulovligt og et brud på det frie sygehusvalg, og Venstres politiske ordfører Jens Rohde gik på vegne af Lars Løkke Rasmussen i pressen og erklærede, at det kunne regeringen ikke leve med. Men det kunne Lars Løkke Rasmussen altså godt leve med, da han var amtsborgmester og medlem af bestyrelsen på Hørsholm Sygehus. »Hvis vi hele tiden leder efter hår i suppen, så får vi jo aldrig spist noget af den. Det nytter ikke noget at være imod enhver form for afprøvning af nye værktøjer«, sagde Løkke Rasmussen, der mente, at forsøget på Hørsholm Sygehus først og fremmest skulle ses som en konstruktiv metode til at forbedre den samlede dynamik og initiativlyst i sundhedssektoren. Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen. Rystet viceamtsborgmester Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, der i søndags sagde, at den ulovlige sygehuspraksis skal stoppes, siger om Løkkes amtsborgmesterholdning. »Det må du tale med Løkke om. Jeg kan kun sige, at jeg fra ministeriet har fået oplyst, at der er tale om ulovlige forhold«, siger han. Conny Didriksen (S), viceamtsborgmester i Frederiksborg Amt og medlem af bestyrelsen på Hørsholm Sygehus, ser frem til at få en redegørelse om den ulovlige praksis, som hun og bestyrelsesformand Jørgen Christensen (V), der også er amtsborgmester, har bedt sygehuset om. »I august fik vi at vide, at det ville være ulovligt at indføre modellen. Det er helt nyt for mig, at den blev indført, og jeg er dybt, dybt rystet over det«, siger Conny Didriksen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her