Fester plages af ubudne gæster

Lyt til artiklen

Unge med bred kontaktflade underretter via mobiltelefonen hinanden om, hvor det sker i weekenden. Skal de med til en større fest, holder mange sig ikke tilbage for at 'invitere' egne bekendte. Det giver ofte problemer, for den ringe eller manglende forbindelse til værtsfolk eller festarrangør afspejler sig tydeligt i deres adfærd. »De føler sig ikke ansvarlige for noget som helst. Der går næppe en weekend, uden at vi får anmeldelser om problemer som følge af, at der er stimlet et meget stort antal unge sammen«, siger politiassistent Ole Hundevad fra Glostrup Politis kriminalpræventive afdeling: »Det er især galt, hvis der bliver holdt fest i hjem, hvor forældrene ikke er hjemme«. Hjem raseret En familie i Gentofte fik sidste sommer deres hjem raseret af ubudne gæster, så det kom til at koste over 130.000 kr. at udbedre skaderne. »Så galt går det sjældent, men fænomenet gatecrashing er bestemt et reelt problem. Jeg synes, forældre i langt højere grad skulle træde i karakter og stille krav om hvem, hvor mange og hvordan, når deres børn holder fest. De unge kan ikke selv overskue konsekvenserne«, siger politiassistent Michael Madsen fra Gentofte Politis kriminalpræventive afdeling. Problemet er stigende Det Kriminalpræventive Råd bekræfter, at der er tendens til stigende problemer: »Vi kan ikke sige noget om omfanget, men vi ved, at man arbejder med at løse dem lokalt ved at lave adgangskontrol eller stille krav om, at de unge afleverer deres mobiltelefoner ved indgangen, når der er skolefester«, siger projektleder Charlotte Mathiesen Bech.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her