Politisk nej til aktiv dødshjælp

Et stort flertal af den danske befolkning går ind for aktiv dødshjælp, der netop er blevet tilladt i både Belgien og Holland. 68 pct. er tilhængere, mens kun 20 pct. er imod, viser en PLS Rambøll-meningsmåling foretaget for Jyllands-Posten. 93 pct. er for aktiv dødshjælp over for døende, 82 pct. går ind for det over for uhelbredeligt syge, 20 pct. over for svært psykisk syge, 41 pct. over for livstrætte ældre og 30 pct. over for handicappede, skiver avisen i dag. Løkke: Chokerende tal Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder tallene overraskende høje. »Især chokerer scorerne for livstrætte, handicappede og psykisk syge. Derfor vil jeg gerne sætte bare antydningen af et spørgsmålstegn ved, hvor dybt der har været reflekteret over spørgsmålet. Der er forskel på, hvordan man reagerer på et højt abstraktionsniveau, og når det kommer tættere på én selv«, siger ministeren, der selv er 'ekstremt reserveret' over for aktiv dødshjælp. »Jeg hopper og springer ikke efter den første og hurtigste meningsmåling. Det her er et ekstremt tungt etisk spørgsmål«, siger Lars Løkke Rasmussen til TV2. Lægeforeningen vil ikke være med Lægeforeningen er ikke bare imod idéen. Foreningen vil nægte at medvirke til aktiv dødshjælp, hvis Danmark vælger at gøre det lovligt. »Aktiv dødshjælp er uforeneligt med rollen som læge og kan skade forholdet til patienterne«, siger formanden, Jesper Poulsen. Spørgsmål om tid Men overlæge Tom Alsner, næstformand i foreningen 'En Værdig Død', er fortaler for ideen. »For mig er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt det kommer, men om hvornår det kommer«, siger han til DR Nyheder. Sundhedsordførere siger nej På Christiansborg siger de fleste sundhedsordførerer nej til aktiv dødshjælp. Men de understreger, at det er deres personlige holdning og ikke hele partiets. »Det er et emne, vi endnu ikke har drøftet i Venstres nye folketingsgruppe. Jeg vil formode, at der vil være delte meninger, men jeg er modstander af aktiv dødshjælp«, siger Venstres sundhedspolitiske ordfører, Jørgen Winther, til Ritzau. S: En stemning efter britisk sag Samme melding lyder fra de fleste andre partier. Socialdemokratiets sundhedsordfører, Lone Møller, vurderer, at en sag fra England om en dødssyg 43-årig kvinde - Diane Pretty - som døde for få uger siden, men som forinden måtte føre retssager for at få ret til aktiv dødshjælp, har haft indflydelse på udfaldet af meningsmålingen. »Personligt er jeg imod. Jeg mener, at vi nærmest har aktiv dødshjælp i og med, at enhver voksen kan lave et donorkort, hvor de kan krydse af, at de ikke ønsker livforlængende behandling i det tilfælde, at der ikke er noget at gøre. Og de kan også holdes smertefrie, selv om det medfører, at man dør hurtigere«, siger Lone Møller. K siger også nej Den konservative ordfører, Else Theill Sørensen, er også personligt imod aktiv hjælp til at dø. »Det er muligt, at man kan komme med nogle oplagte eksempler, hvor alle vil sige, at det menneske vil man hjælpe ved at hjælpe det til en hurtigere død. Men hvor går så grænsen, når vi som mennesker skal til at bestemme, hvem som skal leve og hvem som skal dø«, siger Else Theill Sørensen. Khader siger ja Sundhedsordfører Naser Khader fra Det Radikale Venstre er derimod personlig tilhænger af aktiv dødhjælp. Han vil tage det op til diskussion i partiets folketingsgruppe, som heller ikke har nogen enig udmelding til emnet. »Vi har et etisk udvalg i partiet, som har opstillet syv kriterier for, hvornår aktiv dødshjælp skal gælde. Vi tager udgangspunkt i de hollandske erfaringer«, siger Naser Khader. Q: Forfærdeligt ansvar at lægge på læger og familie De kristelige er til gengæld klart imod. »Vi tror, at det kan få nogle skrækkelige konsekvenser. Det er et forfærdeligt ansvar at lægge på både læger og pårørende, at de bevidst skal være med til at tage et liv. Vi er bange for, at det vil give et skred i både menneskesyn og forholdet til døende«, siger Tove Videbæk fra Kristeligt Folkeparti. DF siger ja Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), er tilhænger af aktiv dødshjælp over for uhelbredeligt syge og døende. »I de situationer, hvor døende mennesker selv ønsker det, og der ikke er noget håb tilbage, bør der være en mulighed. Men beslutningen skal træffes i samråd med familie og læge«, siger Birthe Skaarup.