S foreslår arbejdsgruppe

Lyt til artiklen

Læger skal være langt bedre til at indberette mistanker om vold mod børn til de sociale myndigheder. Også selv om det måtte betyde, at uskyldige familier kan komme under mistanke. Det er holdningen i både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og begge partiers socialordførere opfordrer socialminister Henriette Kjær (K) til at tage affære. Dansk Folkepartis socialordfører, Pia Kristensen, understreger, at en læge har underretningspligt over for de sociale myndigheder. »Og de skal ikke undlade at gøre det, fordi de tror, at det kan få nogle forkerte konsekvenser for barnets forældre«, siger Pia Kristensen. Hun reagerer på en ny undersøgelse, der viser, at der årligt registreres 3000 tilfælde af børnemishandling. Men tallet udgør kun toppen af isbjerget, mener manden bag undersøgelsen, overlæge på børneafdelingen på Glostrup Amtssygehus, Finn Ursin Knudsen. Tallet har han fra socialforvaltninger, praktiserende læger, skadestuer og politi landet over. Karen Jespersen: Det er skræmmende »Jeg synes, at det er meget skræmmende, at vi i et så socialt sindet samfund som det danske har den ...ja, nærmest ligegyldighed over for de her børn«, siger den tidligere socialminister. Hun opfordrer socialminister Henriette Kjær (K) - der med egne ord er "chokeret" over undersøgelsen - til at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for både læger, sociale myndigheder og politi. Gruppen skal så finde ud af, hvordan man bedst samarbejder, så flere tilfælde af vold mod børn bliver opdaget, undersøgt og registreret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her