København bevarer modersmålstimer

Lyt til artiklen

Københavns Kommune fortsætter i første omgang modersmålsundervisningen, selvom statstilskuddet forsvinder efter sommerferien. Borgerrepræsentationen skal siden forhandle sig frem til, hvad der skal ske i skoleåret 2003/2004. Det er Socialdemokratiet, de Radikale, Centrum-Demokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der står bag aftalen om i første omgang at fortsætte timerne og siden forhandle sig frem til en endelig ordning. Skoleborgmester Per Bregengaard fra Enhedslisten forklarer til Ritzau, at han gerne vil fortsætte undervisningen uændret, mens Socialdemokratiet går ind for gratis timer til de yngste og betaling for de lidt ældre. Tidligere betalte kommunerne selv halvdelen af udgifterne til modersmålsundervisning, mens staten pungede ud med den anden halvdel. VK-regeringen afskaffede imidlertid det statslige tilskud med dette års finanslov, hvorefter kommunerne har skullet beslutte sig for enten selv at betale det hele eller nedlægge undervisningen. Tyrkiet vil betale timer Den tyrkiske regering er imod, at støtten til modersmålsundervisningen forsvinder i Danmark og har tilbudt selv at spytte i kassen. »Vi har i diskussioner med den danske regering sagt, at hvis den danske regerings modstand mod modersmålsundervisning skyldes finansielle problemer eller mangel på sproglærere, vil den tyrkiske regering positivt overveje at sende sproglærere til Danmark«, siger den tyrkiske ambassadør i Danmark, Fugen Ok. Et tilbud, som ifølge integrationsminister Bertel Haarder (V) »står kommunerne frit mod at tage imod«, og som den tidligere borgmester i Århus og nuværende næstformand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Flemming Knudsen (S) betegner som »spændende«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her