Danskerne kan se frem til et skattesmæk næste år. Grundværdierne er steget voldsomt og borgere over hele landet skal trods regeringens skattestop af med flere tusinde kroner ekstra i skat næste år. Mangel på ledige byggegrunde har sendt grundværdierne i Søllerød, København, Frederiksberg, Hørsholm og Greve op med tyve pct, og det rammer borgerne på skatten. Skattestop gælder ikke grundskyld Selv om ejendomsværdiskatten fra i år fastlåses i kroner og øre, gælder regeringens skattestop ikke for den kommunale og amtskommunale grundskyld. Derfor kan borgerne se frem til et skattesmæk på flere tusinde kroner til næste år - et skattesmæk der rammer både ejer-, lejer- og andelsboliger, skriver Berlingske Tidende. Grundskyld stiger med flere tusinde I Københavns Kommune koster en parcelhusgrund på 1.000 kvadratmeter ifølge vurderingen 1.040.000 kr., og med en grundskyldspromille på 34, betyder det, at grundskylden for parcelhusejeren stiger med 6.376 kr. næste år. I dyre Gentofte Kommune stiger grundværdien med ni pct., og det vil koste en husejer godt 2.000 kr. ekstra i skat i 2003. Skattestigninger over hele landet Skattestigningerne rammer ikke kun hovedstadsområdet, men er i følge pressechef Jesper Elle fra ejendomsmæglerkæden Nybolig en generel tendens over hele landet. Eksempelvis skal ejeren af et hus i Århus-forstaden Højbjerg betale 4465 kr. mere i skat på grund af stigningen i grundværdien. Kraftige stigninger ikke "normalt »Stigninger i grundværdien betyder, at skatten stiger væsentligt, og det virker utrolig hårdt på boligejerne. Og hvis de troede, at regeringens skattestop betød, at de ikke skulle betale mere i boligskat, så kan de godt tro om igen«, siger Jesper Elle til Ritzau. Jesper Elle påpeger, at det ikke er normalt, og at der heller ikke er statistisk belæg for at lade grundværdien stige så meget på et år, som det er sket med de ejendomsvurderinger, som landets boligejere har modtaget for godt 14 dage siden. Finansminister afviser brud på skattestop Finansminister Thor Pedersen (V) afviser, at stigningerne er et brud på regeringens skattestop. »Der er under ingen omstændigheder tale om noget brud på skattestoppet, som er helt tydeligt defineret. Det, at man betaler mere i ejendomsskat, fordi grundværdien er blevet højere, selv om promillen i den enkelte kommune er uændret eller måske endda sat ned, er ikke i strid med skattestoppet«, siger Thor Pedersen. Opfordrer kommuner til at sænke grundskylden Regeringens skattestop indebærer, at skatteprocenten ikke kan hæves. Men tjener man flere penge end sidste år, kommer man alligevel til at betale mere i skat. På samme måde er det med ejendomsskatten: Når værdien af den grund, man beskattes af, stiger, så skal man betale mere i ejendomsskat. Samtidig med afvisning om brud på skattestoppet, opfordrer finansministeren kommunerne til at sænke grundskylden, hvis de kommer til at få uventet mange penge ind på ejendomsskatten som følge af de nye grundvurderinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























