Medarbejderne på Radioavisen og de fleste af DRs regionale stationer nedlagde fredag arbejdet i protest mod forløbet af forhandlingerne med DRs ledelse om en ny overenskomst. Strejken omfatter ud over Radioavisen også medarbejderne på P3-Nyheder og Orientering samt regionalradioerne i blandt andet Næstved, Vejle, Syd, Bornholm og Nordjylland. Programmer for nedsat kraft Strejken betyder, at nyhedsudsendelser udkommer i forkortede udgaver, ligesom en del af de planlagte programmer vil udgå og blive erstattet af andre udsendelser. På P1 vil arbejdsnedlæggelserne berøre Orientering, på P2 vil aftenens jazzprogrammer udgå, på P3 vil en del af eftermiddagens og aftenens programmer blive erstattet med andre udsendelser - dog vil dækningen af VM i fodbold ikke blive berørt - og på P4, vil en del af de regionale programmer udgå, oplyser Danmarks Radio. Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse blandt journalisterne er en protest mod, at DRs ledelse vil fjerne en 20 år gammel tidskompensation for natarbejde. Hos DR-ledelsen erkender man, at forhandlingerne er gået i hårdknude. Men ressourcedirektør Bent Fjord har alligevel tiltro til, at det vil lykkes at finde en løsning. Også strejke i april I slutningen af april nedlagde 1500 journalister i Danmarks Radio også arbejdet. Dengang ramte arbejdsnedlæggelsen alle DRs nyhedsredaktioner på tv, radio, internet og tekst tv. Også i april kom arbejdsnedlæggelsen i utilfredshed med de igangværende overenskomstforhandlingerne, hvor medarbejderne forkastede ledelsens udspil til en ny overenskomst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























