Grundlovsdag: Gensidig bejlen henover midten

Lyt til artiklen

Den konservative leder, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen bejlede i sin grundlovstale til de Radikale. Og også socialdemokraternes formand, Poul Nyrup Rasmussen, lagde op til samarbejde henover midten i sin tale og lovede at forhandle finanslov. »Her vil jeg gerne komme med en meget konkret opfordring: Hvis de Radikale kan frigøre sig fra socialdemokraterne, så indbyder jeg til samarbejde. Jeg ser gerne et samarbejde med både Dansk Folkeparti, de Radikale og de kristelige. Et bredt samarbejde i det kommende folketingsår«, sagde den konservative leder. Nyrup vil også samarbedje over midten »Vi er parat til samarbejde - og vi vil fastholde samarbejdet. Vi vil fastholde, at samarbejdet også bør omfatte vores politiske samarbejdspartner Det Radikale Venstre, SF og Kristeligt Folkeparti«, sagde Socialdemokratiets formand på Gedser Odde. Socialdemokratiet vil udbygge sit samarbejde med midterpartierne og SF. Det skal sikre bredden i dansk politik efter næste folketingsvalg«, sagde Poul Nyrup Rasmussen. »Opgiv nu denne blokpolitik - Danmark fortjener bedre«, lød Nyrups opfordring til sin efterfølger. Han bad også Venstre lære af Farums dårlige erfaringer med udlicitering og privatisering. Holger K: Nej til borgerlig blokpolitik Endnu en partileder, SF´s Holger K. Nielsen, mener også, at Venstres leder og landets statsminister bør indfri sine løfter om at samarbejde i Folketinget. »Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bebudede bredere samarbejde ved Folketingets afslutningsdebat i torsdags, men det var det »rene mundsvejr« for søndag indgik regeringen et medieforlig med Dansk Folkeparti. Til efteråret vil regeringen fortsætte blokpolitikken«. Det sagde SF's formand Holger K. Nielsen i sin grundlovstale i Dronninglund nord for Aalborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her