Finansminister Thor Pedersen (V) har besluttet at udskyde opgøret med kommunerne om deres ekstra indtægter fra grundskylden. Selv om finansministeren i dag på et møde med Kommunernes Landsforening (KL) præsenterer kommunerne for sit krav om, at den kommunale grundskyld sættes ned, så boligejerne ikke rammes af skattestigninger, så kommer der først løsningsforslag på bordet på det næste møde. »Regeringen overvejer forskellige modeller for, hvordan chokvirkningen i grundbeskatningen, som vi har set eksempler på, kan undgås. Vi forventer, at vi kan drøfte dette konkret med kommunerne i næste uge«, siger Thor Pedersen. Kommuernes Landsforening har kritiseret finansministeren for pludselig at komme med kravet inden fredagens forhandlinger om kommunernes budgetter for næste år. Thor lovede hjælp Thor Pedersen lovede i weekenden en hjælpende hånd til boligejere med udsigt til meget store skattesmæk, fordi vurderingen af deres grund er steget voldsomt. Kommunernes Landsforening (KL) beskylder regeringen for aftalebrud, når finansminister Thor Pedersen (V) nu vil tvinge kommunerne til at sætte den kommunale grundskyld ned, så boligejerne ikke rammes af skattestigninger. Forklaringen på kritikken er, at parterne for længst har aftalt, hvilke temaer der er til forhandling på budgetmødet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























