Se og Hørs ejer, Allerkoncernen, besluttede fredag at fyre chefredaktør Peter Salskov. Ifølge koncernens administrerende direktør, Nils Priemé, kommer fyringen efter længere tids utilfredshed med Salskovs ledelsesstil og et faldende oplag. Men den skal først og fremmest ses som en direkte konsekvens af en historie om fodboldspilleren Stig Tøftings familietragedie, som bladet - uden Tøftings samtykke - har bragt i denne uge. Historie med bagslag Inden Se og Hør overhovedet var kommet på gaden, reagerede Tøftings kolleger fra det danske fodboldlandshold ved at udsende en pressemeddelelse, hvori de erklærede, at de ville boykotte bladet, så længe Peter Salskov var chefredaktør. Historien gav yderligere bagslag for Se og Hør, da en lang række kiosker og supermarkedskæden Faktas butikker efterfølgende nægtede at sælge bladet. Var røget ud under alle omstændigheder Allers administrerende direktør Nils Priemé hævder, at Peter Salskov under alle omstændigheder ville være blevet fyret inden for kort tid. »Vi har aldrig fyret en chefredaktør, så længe jeg kan huske, men det her var dråben for os. Der har i forvejen længe været problemer med ledelsen af bladet og med styringen af økonomien. Og selvom vi har diskuteret det mange gange, er det ikke blevet bedre«, siger Priemé. Grænsesøgende linje Peter Salskov overtog jobbet som chefredaktør for Se og Hør for fire år siden. Inden da forsøgte hans forgænger, Niels Smidt-Jensen, forgæves at gøre bladet mere sobert med færre paparazzifotos først og fremmest som en konsekvens af prinsesse Dianas død. Siden har Peter Salskov stået for en mere og mere grænsesøgende journalistisk linje. For en måned siden var chefredaktøren i vælten, da Se og Hør udlovede en dusør på 10.000 kroner til den person, som kunne levere et billede af kronprins Frederiks kæreste Mary på dansk jord.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.