Klagenævn frikender læger

En ung bornholmsk kvinde gik sidste forår rundt med et dødt foster i maven i den tro, at hun var i lykkelige omstændigheder. Talrige kontroller hos hendes praktiserende læge, jordemor og sygehuslæge havde ikke afsløret, at barnet var dødt. Læger skal ikke have kritik Nu har Patientklagenævnet afgjort, at ingen af de tre har begået fejl. De kan ikke kritiseres for deres behandling af kvinden, lyder nævnets afgørelse, der har rystet både kvinden og den landsforening, der støtter forældre, som har mistet et spædbarn. 'En falliterklæring' »En falliterklæring fra Patientklagenævnets side, ganske enkelt«, siger daglig leder i Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød, Helle Børglum: »Det er den slags afgørelser, der fører til, at almindelige mennesker mister tilliden til systemet. Det er utroligt, at et barn kan få lov at ligge dødt inde i maven i syv uger, uden at nogen får mistanke om, at noget er galt. Men det er næsten endnu mere utroligt, at man bagefter fastslår, at hverken lægerne eller jordemoren har gjort noget forkert. Deres manglende omhu i svangreomsorgen kunne sagtens have kostet kvinden livet«. Havde gjort hvad de skulle Patientklagenævnet peger i sin afgørelse på, at alle de tre indklagede hver for sig havde gjort, hvad de skulle, ud fra de givne oplysninger og forudsætninger. Dog mener nævnet, at »det havde været hensigtsmæssigt« hvis den ansvarlige overlæge på Bornholms Centralsygehus, Jens Chr. Jacobsen, havde sikret sig, at en af ham planlagt ultralydsundersøgelse rent faktisk også var blevet foretaget. Skanningen skulle have fundet sted 3. maj, men det glemte man alt om på sygehuset. Aborterede i 37. uge Tre uger senere aborterede den 29-årige Elizabeth Nielsen fra Hasle, som var i 37. uge, det døde foster, efter at der under en kontrol på sygehuset pludselig opstod mistanke om, at barnet var dødt. Elizabeth Nielsen har aldrig klandret lægerne for sit barns død - blot klaget over, at de trods deres ekspertviden og moderne hjælpemidler ikke har været i stand til at opdage, hvad der var sket. Obduktionserklæringen fra Rigshospitalet fastslår, at barnet formentlig er dødt omkring 30. svangerskabsuge. Dødsårsagen kendes ikke. 'Dybt rystet' »Jeg er dybt rystet over nævnets afgørelse, som for mig er helt ufattelig. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at ingen vil indrømme, at der er begået fejl«, siger Elizabeth Nielsen, som nu har taget kontakt til en advokat med henblik på at føre sagen videre ved domstolene. Patientklagenævnets afgørelse kan ikke appelleres. Et helt afgørende punkt er, hvordan både læge og jordemor har kunnet fastslå, at det døde barns hjertelyd var i orden. I løbet af den periode, hvor barnet jævnfør oplysningerne fra obduktionen lå dødt i maven, var Elizabeth Nielsen mindst otte gange til kontrol hos praktiserende læge og jordemor uden at de fandt, at noget var mistænkeligt. Forvekslet puls En mulighed er, at man har forvekslet morens puls med barnets hjertelyd. Ifølge Patientklagenævnets oplysninger ligger et fosters puls normalt omkring 110-160 hjerteslag per minut, mens moderens puls ligger omkring 60-80. »I spændte situationer kan moderens puls dog komme op på 110-120 hjerteslag pr. minut. En hørt hjertelyd fra fosteret kan således teoretisk set have været moderens puls«, hedder det i nævnets afgørelse. 'Grotesk' Helle Børglum mener, at hele forløbet er et grotesk eksempel på dårlig svangreomsorg, og at Elizabeth Nielsen udviste så mange forskellige sygdomstegn, at det er ufatteligt, at ingen fandt anledning til en mere grundig undersøgelse i rette tid. »Hun var dødsenstræt hele tiden, hendes hvide blodlegemer og levertal var forhøjet, og hun havde tidligere mistet et spædbarn og født et andet barn med en sjælden og alvorlig sygdom. At man ikke netop over for en sådan kvinde udviser ekstra omhyggelighed er helt og aldeles uforståeligt. I København var hun blevet skannet ti gange, før det var kommet så vidt. Men måske har man en anden opfattelse af svangrekontrol og skanning på Bornholm«, siger Helle Børglum, Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød.