Penge giver ikke bedre karakterer

Lyt til artiklen

Kommuner, der poster flere tusinde kroner ekstra i skolebørnene, får ikke jackpot i form af elever med højere karakterer. Det fastslår professor Peter Nannestad fra statskundskab ved Aarhus Universitet i en ny undersøgelse, netop som politikerne på Christiansborg skal til at strikke et nyt forlig om folkeskolen sammen. 'Penge spiller ingen rolle' Forskellene i kommunernes udgifter spænder fra 38.000 kroner pr. elev til cirka 55.000 kroner om året. »Der er ingen sammenhæng mellem, hvor mange penge der bliver brugt, og så resultaterne. Man er nået derud, hvor penge ikke spiller nogen rolle«, siger Peter Nannestad. Hans undersøgelse bekræfter dermed tidligere resultater, og det sker, selv om Nannestads undersøgelse blandt andet tager højde for antallet af fremmedsprogede børn, og om det er en kommune med veluddannede forældre. 'Politikernes budskab holder ikke' Det eneste, han ikke har taget højde for, er, om skolerne bare har valgt at vægte det sociale højere end karaktererne. Begge er dele af folkeskolens formål. »Der har været politiske reaktioner fremme om, at vi skal tilføre folkeskolen flere penge. Det, kan jeg sige, ikke holder«, lyder Nannestads budskab. Råb om penge Han mener i stedet, at politikerne burde tage den med ro, sætte sig ned og studere de kommuner, som klarer sig godt. Lærerne har - støttet af forældrene - råbt på flere penge, når internationale undersøgelser har vist, at det kniber med danske elevers evner. Samtidig har politikerne bedre kunnet sælge sig selv i forhold til vælgerne ved at rejse rundt med et tilbud om flere penge. Tørnæs bakker op Ministeren, Ulla Tørnæs (V), bakker sammen med den radikale Marianne Jelved op. Det gør SF ikke. De kræver flere penge til bygninger og bøger. Heller ikke Socialdemokratiet vil udelukke flere penge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her