Advokater: Hårdere straf for vold unødvendigt

Politikerne tager fejl, når de beskylder dommerne for at ignorere de stramninger af voldsstraffene, som Folketinget har gennemført. Fra 1995 til 2000 steg gennemsnitsstraffen for alle typer af vold med næsten 45 procent, viser tal fra Danmarks Statistik, som Ritzau er kommet i besiddelse af. I 1995 var gennemsnitsstraffen 83 dage - og i 2000 var den steget til 119 dage. Stramninger unødvendige Oven i det kommer nu de stramninger, som Folketinget vedtog i forrige uge. De sigter på en generel skærpelse af voldsstraffene på en tredjedel - og slår det fuldt igennem, vil voldsstraffene være noget nær fordoblet siden 1995. Men de skærpelser er fuldkommen unødvendige, mener forsvarsadvokat Jakob Lund Poulsen, der er medlem af Advokatsamfundets retsudvalg. »Politikerne ved ikke, hvad de taler om. De forfølger et populistisk mål om hårdere straffe, fordi der er stemmer i det. Som om man nogensinde har kunnet påvise en effekt af længere fængselsstraffe«, siger Jakob Lund Poulsen. Befolkningen kræver ikke hårdere straf Han langer kraftigt ud efter flere politikeres udsagn om, at det er befolkningens ønske, at straffene skal være hårdere. »Spørgsmålet om befolkningens retsfølelse er kun sporadisk belyst. Siden 1954 er der kun lavet fire empiriske undersøgelser af, hvordan befolkningen forholder sig til retsanvendelse«, siger han og henviser til, at ingen af undersøgelserne - den seneste fra 2000 - har dokumenteret en større lyst til straf. Domsmænd er mildere end juridiske dommere Tværtimod går tendensen den modsatte vej - og det gælder ikke mindst for de 'almindelige mennesker', der sammen med en juridisk dommer er domsmænd i straffesager. Det er dommer i Københavns Byret, Pernille Kjærulff enig i. »Ofte er det ikke den juridiske dommer, der er den mildeste. Når alle aspekter bag et knytnæveslag er belyst, er samfundstjeneste for mange en passende straf«, siger hun.